Jess Thorup fortæller at spillerne i starten i FCK, virkede forkrampede til kampene i forhold til, hvad de præsterede på træningsbanen.
Det er efterhånden en måned siden, at Jess Thorup blev ny træner i FCK.
I weekenden leverede holdet måske deres bedste præstation under den nye træner, da mandskabet vandt med 3-1 ude over SønderjyskE.
Jess Thorup fortæller dog, at starten af FCK-tiden var svær, fordi han i første omgang tog fejl af truppens tilstand.
- Jeg underkendte nok, at de havde fået nogle vaner over længere tid om, at tingene skulle gøres på bestemte måder, og at de af mange forskellige årsager var ramt på det mentale område. Og jeg indså, at de justeringer, jeg lavede, ikke fik dem til at sænke skuldrene, slappe af og føle glæde og tryghed ved spillet på banen, men måske snarere tværtimod, siger Thorup til klubbens hjemmeside.
For Thorup fortæller, at spillerne virkede forkrampede til kampene, mens han så noget andet til træning.
- Men når de kom ind på banen, og det pludselig begyndte at gælde noget, så kunne jeg se, at de blev forkrampede og ikke kunne udføre det på samme måde som på træningsbanen. Frygten for at lave fejl, og frygten for at tabe så ud til at tynge dem, siger Thorup.
FCK er i øjeblikket placeret som nummer ni i Superligaen efter de første ti kampe af sæsonen.
6 kommentarer
Han er dygtig Thorup. Og han skal nok få kæmpe succes med FCK. Ikke i tvivl.
Spøg til side...
Måske spillerne i stedet for skulle have kigget lidt indad, og taget arbejdshandskerne på i stedet? Vi ved, og har set, hvad hver enkelte spiller på FCKs hold kan præstere. Nogle har mange mesterskaber under bæltet. Hvis der ikke skal andet end en berettiget, sur træner, til at slå dem ud af kurs, så har de rygrad som en regnorm, og burde måske overveje en anden branche..
Gad vide hvornår bund niveauet nås herinde, synes hele tiden grænsen flyttes.
Håber også du er enig i at Ståles ekstremt strukturerede fastlåste taktik, gjorde spillerne passive og bange for at miste bolden. Det er tydeligt, at det var en af de største problemer inden Ståle røg på porten.
En anden ting jeg lagde mærke til i de sidste kampe under Ståle (nu når man tydeligt kan høre alle detaljerne på TV), var at spillerne slet ikke gad kigge ud på Ståles instruktioner, når han råbte deres navn. Der vidste jeg at Ståle var færdig.