Luk

Thorup om stor tænding: Vi er mennesker

| 3F Superliga | 6 kommentarer

FC København skal undgå tumult og fokusere på de ting, de har kontrol over, påpeger Jess Thorup, der ikke mener, at klubben har et problem med for høj tænding. Vi er også mennesker, siger han.

FC København-målmand Kamil Grabara kom søndag i fokus, efter han sparkede bolden ud mod AaB's fans efter et spilstop i kampen.

Grabara har efterfølgende forklaret, at der blev spyttet og kastet ting på banen ned mod Davit Khocholava, der lå og ømmede sig.

FCK-træner Jess Thorup blev allerede i tv-studiet efter kampen spurgt til Grabaras opførsel, som han fortalte, at han ikke var tilhænger af.

Efter opgøret gentog FCK-træneren sit budskab over for bold.dk og resten af pressen i Aalborg.

- Vi skal være de voksne, og vi skal holde fokus på det, vi kan gøre noget ved, som er det inde i banen, forklarede Jess Thorup.

- Hvad end de formentlig har provokeret og råbt, skal vi stadig bevare vores fokus, og det, synes jeg, vi gjorde over 94-95 minutter. Jeg så godt, der var lidt tumult til sidst, og det skal vi selvfølgelig undgå.

I fik også en masse karantæner sidst. Er der noget tænding, I skal arbejde med?

- Som jeg sagde efter seneste kamp, så er vi også mennesker. Vi er også følelsesmæssigt involverede i de her kampe.

- Men vi har selvfølgelig også haft møder internt i forhold til, hvordan vi skal håndtere det fremadrettet. Det har vi haft en god dialog om, og den har vi lukket internt.

Kamil Grabara fik et gult kort i situationen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Sara Margren

6 kommentarer

Tom Wanks 07:50          
Har Grabara og Boilesen deltaget i disse møder, som formentligt fandt sted før kampen i aftes? I så fald skal man vist vende begrebet ´voksen´ endnu et par gange - selvom det er et tåbeligt, og for mange stærkt subjektiv og bøjeligt begreb at arbejde med. Det er lidt lettere at indprente spillerne at de har at overholde reglementerne til enhver tid, fremfor at floskle sig igennem. Mennesker er jo generelt udmærket i stand til at overholde fodboldreglerne, hvis de er bekendte med dem og ved at deres klubledelse også respekterer dem.
Slettet(220956212911) 08:41          
Tom

Hvad er det du synes boile gør som ikke er voksent? Er det fordi han viser 1-3 med fingrene?
Tom Wanks 08:59          
1719, Boilesen udtrykker en vis opbakning til Grabaras skud ud mod tilskuerne i Ålborg i aftes - fremfor en klar afstand til handlingen. Ikke ligefrem i linje med Thorups konfirmationsforberedelser.
Sommer2012 13:08          
Generelt virker det både før, under og efter kampe til, at kommunikationschefen er gået på ferie. De signaler, der bliver sendt, er både forvirrende og meget uprofessionelle.
FalconLFC 13:09          
Naturligvis er de mennesker.

Men når de er på banen har de bare at opføre sig professionelt
barkaldmigbusse 13:53          
I alle andre erhverv skal man nemlig også kunne holde til at blive spyttet efter, kastet ting efter, råbt diverse skældsord osv. Man skal jo være professionel ikke?

Grabaras reaktion er selvfølgelig ikke okay, og han skulle have henvendt sig til dommeren, men han er trods alt et menneske.
Sæt jer selv i hans situation, i stedet for at forsvare fansenes opførsel.
Onsdag 26. januar
Tirsdag 25. januar