Akinkunmi Amoo har ikke fået meget spilletid, siden han kom til FC København denne vinter.
Den 19-årige kantspiller var helt siet fra i truppen til kampen mod Brøndby, og det skyldes, at der lige nu er andre foran ham i køen, forklarer cheftræner Jess Thorup.
- Vi har sindssygt mange dygtige spillere, og denne gang valgte jeg Roony og Viktor på kanten. Og så var jeg slet ikke i tvivl om Paul (Mukairu, red.), der spillede okay i Silkeborg, og Bøving har trænet sindssygt godt, og der havde jeg en fornemmelse af, at han kunne gøre en forskel.
- Så det var ikke et fravalg af Amoo, men et tilvalg af andre, som jeg tror på, kan gøre en forskel.
Thorup blev herefter spurgt, om Amoo har været i form, siden han har været i FCK.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, det har han. Og han har bestemt en opadgående kurve. Men det er klart, at han ikke helt har fået den spilletid, som han formentlig håbede på.
- Én ting er, hvordan han træner, men det er på banen, at han kan lægge de næste procenter til. Det er op på hesten.
To kampe er det blevet til for Amoo i FCK-trøjen. Han scorede i sin ene optræden - mod FC Nordsjælland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































