Luk

Thorup: Op til Nelsson at tage pladsen igen

| 3F Superliga | 15 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC København
Superligaen Grundspil (07/03)
Bet25 2,95 3,55 2,32
Oddset 3,00 3,45 2,35
bet365 3,10 3,40 2,25

FC København-cheftræner, Jess Thorup, mener, at konkurrencen i FCK-forsvaret er passende, og nu lader han det være op til unge Victor Nelsson at erobre sin plads tilbage.

I 2019/20-sæsonen var FC Københavns Victor Nelsson en af de spillere i fodboldeuropa, som spillede allerflest minutter, og tidligere FCK-manager Ståle Solbakken sagde i sommer, at de mange minutter havde gjort Nelsson næsten færdigstøbt, hvorfor han var én sæson fra et stort skifte.

Den 22-årige stopper startede denne sæson i samme stil, da han frem til 10. runde i 3F Superligaen kun missede tre minutter i en kamp mod AaB.

Men inden 10. runde blev Nelsson syg med coronavirus, og så kunne han se FCK's nye træner Jess Thorup eksperimentere med Nicolai Boilesen som en af to midtstoppere i en bagkæde med fire mand.

Det samme kunne Nelsson, da han ellers var klar igen, for FCK havde vundet over SønderjyskE og AC Horsens, hvorfor den unge midtstopper blev holdt på bænken i de tre sidste kampe i sæsonen.

Jess Thorup er ikke bekymret over, at en mulig bænkplads kan få Nelssons udvikling til at bremse.

- Jeg ved ikke, om jeg tænker noget om lige det. Man kan vende den om og sige, at Bryan Oviedo ikke havde spillet et minut, men nu har han spillet de sidste fire kampe og har gjort det rigtig godt, siger Thorup og fortsætter:

- Det er sådan, det er. Nogle griber chancerne og andre griber dem ikke. Victor var først ude, blandt andet på grund af sin corona-sygdom, og andre kom ind og gjorde det godt, og vi vandt kampe. Så skifter man ikke. 'Never change a winning team', og det er sådan, det er.

- Det har ikke noget at gøre med, at Victor er blevet en dårligere fodboldspiller, det er bare sådan, det er. Nu er det lidt op til Victor at vise, at han er klar, når eller hvis han får chancen igen til at gribe den position, han har haft tidligere. Det er vel det, jeg kan sige til det.

Nelsson kom til FCK fra FC Nordsjælland i sommeren 2019.

Fem stoppere er ikke for mange

Med Nicolai Boilesen som midtstopper har Thorup nu fem ganske prominente navne at vælge imellem til sit midterforsvar med Marios Oikonomou, Mathias Zanka Jørgensen og Andreas Bjelland som de tre sidste.

Men det er ikke for mange, mener FCK-træneren.

- Nej, det tænker jeg ikke. Vi stiller store krav til hinanden, vil gerne presse hinanden og vil gerne skabe et miljø, hvor vi alle skal blive bedre. Skal vi det, så skal vi presses hver eneste dag, og det gør de fem hinanden imellem, så det er et passende antal, synes jeg, siger Thorup.

Han understreger dog, at Boilesen ikke er sikker starter i midterforsvaret, når FCK møder AaB den 3. februar.

- Boile har jo vist sig i de sidste fem kampe at bidrage med sin måde at spille en midterforsvarer på, og den synes jeg har givet noget. Men det er klart, at det er en ny opstart nu, og der er hård konkurrence fra mange af de andre, siger han og fortsætter:

- Mit mål er ikke at finde de bedste spillere, men det bedste hold, som kan få det udtryk, vi gerne vil have, ud på banen, og det er det, vi søger.

- Jeg har ikke lagt mig fast på noget på forhånd, men det handler jo om, hvem der gør det godt, og der er en vigtig træningskamp mod AGF til at se, hvordan det kommer til at se ud.

FCK møder AGF klokken 11 og her er Boilesen fraværende, da han i seneste testkamp måtte udgå med et stramt baglår. Mathias Zanka Jørgensen og Victor Nelsson starter inde.

Glad for opstarten: Godt at få 2020 på afstand

Jess Thorup har denne vinter haft sin første opstart, og det har FCK-træneren været godt tilfreds med.

- En ting er jo at få 2020 lidt på afstand og få evalueret året, for det har været et hektisk 2020 – både for klubben, men også for mig selv i forhold til klubskifte og corona og det hele, siger FCK-træneren og fortsætter:

- Så det har været godt at få en opstart. For en træner er det en rigtig god tid, for man har tid til at fordybe sig, være sammen med spillerne og det er klart, at vi under normale omstændigheder havde været på træningslejr, hvor man virkelig kan nørde og sådan nogle ting, men vi prøver at få det bedst mulige ud af den her svære situation.

- Det gør vi ved at træne så meget som muligt, men også ved at få bygget vores relationer og taktiske ting op ved møder, og det har spillerne taget rigtig godt imod. Der er god stemning, så jeg har rigtig god tro på tingene.

FCK har i denne uge været på hotel i Skodsborg, hvor klubben har haft lejlighed til at granske taktikken nærmere.

- Vi bygger videre på team-delen, som vi startede op i efteråret, og nu kigger vi mere på de taktiske ting, hvor vi prøver at involvere spillerne. Så vi har møder i løbet af dagen og aftenen med video og lignende.

FCK har indtil videre spillet 2-2 mod Hvidovre og 3-2 over FC Helsingør fra 1. division, hvor det vigtigste har været, at formen er blevet trimmet.

Onsdag venter AGF så i en kamp med tre halvlege.

- Det har ikke været så vigtigt hvilket niveau, de andre har været på, og de har i øvrigt gjort det rigtig godt de hold, vi har mødt. For mig handlede det om det fysiske aspekt, hvor jeg gerne ville bygge spillerne stille og roligt op med at spille 45 minutter i den første og 60 i den anden.

- Mod AGF skal så mange som muligt have 90 minutter, så vi er der fysisk.

FCK overvintrer på sjettepladsen i Superligaen med syv point op til FC Midtjylland på førstepladsen.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Jonas Dalgård

15 kommentarer

Fodboldfan723 10:25          
Hold nu op.. Jeg er klarover Boiles kompetencer med bolden, men få ham nu ud på backen igen, hvor han i topform er aldeles fremragende. Synes ikke Oveido er god nok, selvom hans præstationer har været ok under Jess.

Må være nok at have Zanka, Nelsson, Bjelland og Marios på CB positionerne.
Team US Postal 10:35          
Næh, jeg synes efter Boiles seneste præstationer, at han som udgangspunkt skal spille der. Zanka og Boile var rigtig gode og jeg kunne godt se, at det bliver stærkeste par frem mod sommer, hvis de holder sig skadesfri.

Boile har mistet fart - og har i øvrigt aldrig været verdens hurtigste - og på backen under Thorup uden egentlige kanter, skal der var en hurtig og løbestærk back a la Oviedo. Derudover kunne Boile måske blive fri fra nogen skader, hvis han skal løbe mindre, som man skal i midterforsvaret. Så nej, det giver rigtig god mening.
Ravnen88 10:41          
Jeg håber virkelig at boile kan holde sig skadesfri.
Selvom ovenstående artikel netop påpeger at det bliver svært.

Men hvis han formår at forblive skadesfri, så skal han skydes af.
Det nytter ikke at have en spiller der er så ustabil (ligesom med Bjelland), selvom hans styrker (Anfører, spillet med fødderne, blik for spillet m.m. er virkelige gode)
Over 9000 10:50          
Det skal selvfølgelig tilpasses, alt afhængig af hvem man møder. Personligt foretrækker jeg Boile på backen, da han ikke har fysikken eller hovedspillet til at stå imod, hvis vi møder hold med store, stærke angribere. Derudover er hans ro på bolden og pasningsspil guld værd når bolden skal føres frem i venstre side, og der mangler virkeligt noget kvalitet frem i banen fra den side, efter Bengtssons utallige rædderlige præstationer.

Mod hold der spiller med mindre angribere, kan jeg dog sagtens se Boile spille i midterforsvaret i nogle kampe, da hans evner på bolden igen er guld værd, det så vi i sidste kamp mod Midtjylland, og der vil det være rart med en så stærk pasningsfod i midterforsvaret.
Slettet(181456212002) 10:51          
Det her er jo Fuldstændig Idioti af Thorup og FCK, ikke at give Victor mere Spilletid, når han med afstand er ÉN af vores lands Mest Talentfulde forsvarsspiller og så senest som i sommers gik der rygter om at (Aston Villa) var klar til at springe Boksen for ham med et bud i omegnen af 100 mio. eller mere!
Slettet(181456212002) 10:54          
Hvorfor i alverdens stopper man sådan en mega Talentfuld spillers udvikling, som i sidste ende både kan gavne Dansk Fodbold og landsholdet, men så sandelig også FCK økonomisk og ikke mindst også Victor personligt, spillemæssigt og økonomisk.

Ergo gavne ALLE Parter!
Nicodemus 11:03          
Bitches:
Hvorfor i alverdens stopper man sådan en mega Talentfuld spillers udvikling, som i sidste ende både kan gavne Dansk Fodbold og landsholdet, men så sandelig også FCK økonomisk og ikke mindst også Victor personligt, spillemæssigt og økonomisk.

Ergo gavne ALLE Parter!
Hvis FCK får 25 point i 10 kampe med Zanka/Boile og 20 med Zanka/Nelsson, så gavner det vel FCK mest med Zanka/Boile...
Og hvis det kan holde Boile skadesfri, i forhold til at lade ham løbe ind i endnu en skade på back pladsen, så gavner det vel også Boilesen.
Lørdag 6. marts