Luk

Thorup overvejer Grabaras plads efter rødt

| Conference League | 9 kommentarer

Jess Thorup erkender, at han nu skal overveje, hvem der skal stå i FC Københavns mål i Superligaen, fordi Kamil Grabara vil have karantæne i Conference League.

Kamil Grabara står foran karantæne i Conference League, efter FC København-målmanden så rødt kort i torsdagens 1-2-nederlag til PAOK.

Reservemålmand Kalle Johnsson kom ind til stor hyldest i Parken og fik efterfølgende ros for sin præstation af Jess Thorup, og Johnsson kan altså se frem til at få chancen for at vise sig frem i hvert fald i Conference League.

Men med det røde kort til Grabara har Jess Thorup også fået lidt at tænke over, for hvordan skal den svenske reservemålmand holde sig klar til de altafgørende kampe i Conference League, hvis Grabara fortsat er førstemålmand i Superligaen?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg tror lige, at jeg skal hjem at tænke lidt over, hvad det kommer til at betyde. Kamil har været vores klare førstevalg, men det er klart, at de kampe, der kommer i Europa, har stor betydning for vores sæson.

- Så hvordan holder vi Kalle klar? Det har jeg ikke svaret på lige nu, men det er overvejelser, jeg skal gøre mig nu, siger han og tilføjer en overvejelse, om det er muligt at holde Kalle Johnsson klar, uden han spiller øvrige kampe.

Jess Thorup var torsdag godt tilfreds med Johnssons indhop, selv om svenskeren lukkede to mål ind.

- Han gjorde det rigtig fint. Han havde en super redning på deres første frispark, lige da han kom ind, og han prøvede at sætte boldene i gang, havde god kommunikation og flere gode indgreb i feltet. Så det var godt at se.

- Kalle har jo virkelig taget det her med oprejst pande. Han har kæmpet og trænet stenhårdt hver eneste dag for at få den her halve chance, og den fik han i dag. Jeg synes virkelig, han gjorde det fint, roser Thorup.

Næste opgave i Conference League er mod PAOK på udebane den 4. november. Inden da møder FCK Brøndby og Vejle i Superligaen.

Grabaras røde kort: Nemt at være bagklog

Jess Thorup lægger ikke skjul på, at Kamil Grabara begik en fejl, da han torsdag så rødt kort.

Han blev fanget ude midt på banen, og det kostede for FCK. Men Thorup har tidligere nydt godt af, at Grabara kommer ud af sit felt, og derfor var kritikken da heller ikke voldsom af den polske målmand.

- Vi har i de seneste kampe set ham være rigtig dygtig til at agere ude på banen som en ekstra sweeper. Han har helt sikkert set gennembrudsbolden og tænkt, at han kunne nå ud og gøre noget ved den.

- Men i splitsekundet, hvor han opdagede, han ikke kunne nå det, hvad kan man så gøre? Kan man nå at agere og de ting?

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at han endte med at bruge hænderne, som han gjorde, og man kunne måske se, om han kunne have gjort noget andet.

- Vi har tidligere haft gavn af, at han har hjulpet os ude foran feltet. Men man kan altid være bagklog og sige, at han skulle have gjort noget andet, når der skete, hvad der skete, men sådan ender det nogle gange, siger Thorup.

Søndag venter derbyet mod FC Københavns rivaler Brøndby IF, og det skal blive spændende at se, hvem der står i målet for FCK.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård

9 kommentarer

stimoral 11:03          
Forstår stadig ikke at man prioriterede ny målmand i stedet for at styrke offensiven i det forgangne transfervindue.
At bruge over 20 mill på en rystende usikker målmand der ofte får en hjerneblødning er bare ikke det vi har brug for.

I øvrigt syntes jeg Kalle er bedre og udstråler modenhed og lederskab, to ting Grabare ikke besidder.

Men mon ikke de stædigt holder fast i Grabara for at beskytte PCs elendige indkøb.
Ukendt dansker 11:07          
Prøv at give Kalle en superligakamp, og se hvordan han klarer sig...
Tropico 11:12          
Forstår stadig ikke at man prioriterede ny målmand i stedet for at styrke offensiven i det forgangne transfervindue.
At bruge over 20 mill på en rystende usikker målmand der ofte får en hjerneblødning er bare ikke det vi har brug for.
De brugte 20 mio på ligaens med længder bedste målmand i forrige sæson. Han har stort potentiale og er et klart stort salg inden for 2 sæsoner. Fornuftigt køb i mine øjne. At han er egoist og laver nogle mærkelige fejl til tider, kan jo ske. Han er fortsat ny på holdet. Jeg er dog enig i, at jeg ikke kan forstå, at man lod offensiven være så ung og usikker. Singh virker jo som en joke uden lige. Måske man skal se, om Skov kan hentes på leje fra vinter til sommer. Ikke meget spilletid han får i Hoffenheim, og det er jo alligevel vores højreside, der er akilleshæl i offensiven pt.

Wind skal også snart steppe op. Det bliver bedre, når Wilczek er klar igen.
TheUnitedWay 11:24          
For PC handlede det vel om at sende en langefinger til sin gamle klub, som AGF-fan er det glædeligt at se at det gav bagslag (Diks undtaget).
Harder2000 11:28          
Wilczek kan jo absolut intet i Thorups system. Han er for langsom, kan ikke holde i bolden, er ikke god til at lægge afleveringen ligesom at han er ikke eksisterende i luftspillet.
Han er en fremragende afslutter der kan rage mange gode muligheder til sig når han står inde i feltet, men i Thorups måde at spille sin angriber på kommer han slet ikke til chancer nok og kan ikke bidrage med noget udover den enkelte tilfældigt opståede chance engang imellem.

Det er skidt for både FCK der spilder lønkroner og Wilczek der ikke har en chance for fast spilletid - dog er sidstnævnte nok fint tilfreds når han checker hvad der tikker ind på kontoen for minimalt arbejde.

Wind er heller ikke et godt match og han bliver nok aldrig en "stjerne" i SL i den grad som mange havde spået. Jeg tror det bedste for Wind er at komme videre til et mellemstop/springbræt inden at alderen begynder at blive en hæmsko for et senere stort skifte.

Men PC skal virkelig vise nogle ordentlige offensive transfers - det er tydeligt at der mangler kvalitet på kanten og spidsen, og at man overhovedet hentede Singh virker jo næsten som en joke. Forhåbentlig kommer han i form og kan bidrage, men hans håbløse start indikerer mest af alt en uprofessionel spiller der ikke passer ind i et setup som FCK. Håber jeg tager fejl.
Wise1964 11:39          
PC venter stadig på at Jytte fra kantinen skriver under …

Grabara er som skrevet en virkelig dygtig og meget ung målmand med stort gensalgs potentiale, desværre kommer FCK til at score kassen på ham
Beenhakker 11:44          
Tropico

Jeg er sådan set enig i at Grabara-handlen var fornuftig nok, hans potentiale og alder taget i betragtning, men Thorup ønskede fra dag 1 fart i offensiven, og når PC så kun lykkes med én sølle signing til den position, samtidig med at han sælger Daramy, ja så er der altså noget galt med prioriteringen.
Wind skal også snart steppe op. Det bliver bedre, når Wilczek er klar igen.
Som jeg ser det, lider Wind, om nogen, under at han ikke har kreative, gennembrudsstærke spillere omkring sig. Wind har jo ikke fart, men er en fantastik link-up-spiller. Jeg vil vove at påstå at Wilczeks tilbagekomst ikke vil gøre nogen forskel for Wind eller resten af holdet. I mine øjne passer han slet ikke ind i spillestilen og så virker han i øvrigt pensionsmoden.
Lørdag 4. december
Fredag 3. december
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
06:07
Svensk mesterskab afgøres på travl dag
06:00
Horsens gik forbi Fredericia med fjerde i træk
04:39
RB Leipzig uden vinger i Union Berlin-triumf
04:27
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
04:14
Messi vandt Ballon d´Or: Helt retfærdigt
03:58
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
03:18
Avis: Brøndby hæver Uhre-pris til 15 millioner
02:54
Medie: Roony følges tæt af storklub
02:47
Smuk Billing-assist i topopgør - se det her
02:15
Ung SIF-profil: Jeg ville lytte til FCK og BIF
02:14
RB Leipzig uden vinger i Union Berlin-triumf
02:11
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
02:02
Smuk Billing-assist i topopgør - se det her
01:41
Messi vandt Ballon d´Or: Helt retfærdigt
01:29
Barca vil beholde Dembele: Bedre end Mbappe
01:23
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
01:23
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
01:19
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
01:16
OB-profil jagter Europa: Ville være fantastisk
01:11
SERIE A Tipstråd 2021/2022
01:07
Medie: Roony følges tæt af storklub
00:56
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:53
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
00:49
Medie: Hjulmand i spil som Everton-manager
00:45