Luk

Thorup: Tydeligt at spillerne mangler selvtillid

| 3F Superliga | 16 kommentarer

FC København-spillerne mangler selvtillid, medgiver cheftræner Jess Thorup, der var tilfreds med de sidste ti minutter af kampen mod Randers FC.

FC København tabte mandag 1-2 til Randers FC og har nu blot hentet tre sejre i de første ni runder i 3F Superligaen.

FCK-træner Jess Thorup medgiver da også, at hans hold er alvorligt ramt på selvtilliden.

- Det nemmeste ville være at sige, at vi ikke scorede på chancerne, men det vil være for billigt. Jeg søger ikke nogen undskyldninger, men det er nok tydeligt, at spillerne mangler selvtillid, siger Jess Thorup.

- Nogle gange skal sådan noget komme ved nogle tilfældigheder, noget held og nogle succesoplevelser, men når vi ikke scorede på vores chancer og desuden fik mål imod os, kunne man godt for alvor se, at de mangler selvtillid. Så blev det op ad bakke, og vi blev lidt modløse.

Thorup var nogenlunde tilfreds med holdets indsats i slutningen af kampen.

- Jeg kan vel være tilfreds med de sidste ti minutter, hvor vi pludselig intet havde at tabe, og vi kastede bare alt i det.

- Lige pludselig begyndte vi at spille fodbold, skabe noget og være energiske, og det skulle vi jo have gjort i 80-90 minutter i stedet for ti minutter.

- Jeg tror, vi skal i gang med at have snakket og evalueret. Vi skal have individuelle snakke. Vi skal have skubbet til nogle, for det ligner godt nok en gruppe, der er rimelig ramt på selvtilliden, siger Thorup.

FC Københavns sæsonstart er deres næstdårligste nogensinde efter ni kampe.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Sara Margren og Martin Schmidt

16 kommentarer

Bobby Wrenøe 09:05          
Så lad os håbe at nogle af spillerne, under disse individuelle samtaler, fortæller dig, at de ikke skal spille FCM fodbold og at truppen ikke er til det.

Der er mindst 4 transfervinduer og al for stort tab i trupværdi inden du kan have en FCK trup, der kan spille FCM bold. Bedre end FCM. Og er det sådan FCK skal blive bedre end FCM?

Giv mesterskabet til FCM i to år og mindst 500 millioner fra dette og næste års CL gruppespil + et evt. UEFA året efter. Så indhenter FCK ALDRIG FCM igen.
Inter-fck 09:17          
Han kunne jo starte med at hente Martin (sportspsykologen) tilbage, nu hvor han på nationalt tv tilkendegav, at han ikke selv er psykolog. Der var jo ingen grund til at fyre ham, når han ikke selv har de nødvendige kompetencer. Og bo rygaard må føle sig som den største idiot med fyringen af ståle, og ansættelsen af jess, når man gør et stort nummer ud af FCK-DNA, når fck DNA blandt andet er zone forsvar, at man henter præcis det modsatte.. hvilket underbygger ståles ord rimelig fint, med at ingen i bestyrelsen har hjerne for fodbold klubben fck.

Alle kan se at holdet ikke er til 3-backs kæde , undtagen Thorup , som mener at han kan revolutionere fck med en helt ny spillestil . Én ting er det defensive spil, noget andet er, at der ikke er nogen form for sammenhæng i det offensive.
Funkeeh 09:27          
@ Inter-fck: "Og bo rygaard må føle sig som den største idiot med fyringen af ståle..."
Bo Rygaard slår mig ikke som en person der kan se indad og kan erkende når han laver fejl
JoeCool 10:31          
Thorup er fejlcastet af William Kvist som er fejlcastet af bestyrelsen som er en stor fejl.
Cta 10:50          
Slap af giv nu lige manden en chance og spiller det samme.. ja mesterskabet er væk i år men det havde det osse været med ståle...
jeg tror stadig at et af de største problemer der lige nu er i fodbold verden er at de store spiller og topklubberne ikke har tilskuer på lægterne.. mange tændes af netop det at spille foran fans og når de ikke er der så har de problem med at finde deres spændingsniveau... syntes det er meget tydelig og også en kæmpe grund til at fck ligger hvor de gør.. mister man 10 procent af sit niveau pga det så er man ikke bedre end alle andre.. og så spiller fck bare generalt for langsomt
SW6 10:51          
Gå ind og læs FCK/Anti Ståle tråden der har kørt på Forum herinde de sidste par år. Så vil i finde ud af hvorfor Ståle røg og hvorfor Kvist og Ryggaard har vind i sejlene. De fleste inklusive tråd styren har siddet og advokeret for det her i jeg ved ikke hvor lang tid. Og tonen derinde mindede om bif anno 2002+.
Nu har de fået det som de ønskede det og den mest vindende træner i Danmarks historien er byttet ud med alt den ændring de ønskede. Jess er vel den simentrale modsætning. Så tillykke med det, i min bog er det lukkedes jer at smadrer vores klub og fjerne ALT hvad der nogen sinde har været af FCK DNA.
donø4life 10:59          
Få nu ståle tilbage ligesom de gode gamle dage!!
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar