Jupiler Pro League -Thorups bomber koster mere end 185 mio. kr.
2020-02-25 19:56:02
Foto: Getty Images

Thorups bomber koster mere end 185 mio. kr.

Gent har afvist et rekordstort bud på topscorer Jonathan David, men han koster mere end 185 millioner kroner, fastslår klubbens sportsdirektør.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 20-årige canadier Jonathan David har været i forrygende form for Jess Thorups Gent i denne sæson.

Han har således lavet 22 mål i 37 i alle turneringer, og med 18 mål i 25 kampe er han øjeblikkelig topscorer i Jupiler League.

Gent fik et stort bud i januar, men klubben har ikke tænkt sig at slippe David billigt.

- Vi afviste et rekordstort bud i januar. Det er fantastisk, at vi har topscoreren, men mere end noget andet ønsker vi at beholde ham.

- Vi lader ham under ingen omstændigheder gå for 185 millioner kroner, siger Gents sportsdirektør Michel Louwagie til Het Laaste Nieuws.

David er aktuel på det canadiske A-landshold, hvor han foreløbigt har lavet 11 mål i 12 kampe.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce