Luk

Thorups topscorer bomber løs ved Gold Cup

| CONCACAF Gold Cup | 1 kommentar

Canada er videre til kvartfinalerne ved Gold Cup efter 7-0 over Cuba. Både Jonathan David og Lucas Cavallini lavede hattrick.

Canada sikrede sig natten til mandag dansk tid adgang til kvartfinalerne ved Gold Cup – de Nord- og mellemamerikanske mesterskaber.

Det skete med en overlegen 7-0-sejr over Cuba efter et opgør, hvor både Pueblas Cavallini og Jess Thorups topscorer i Gent, Jonathan David, lavede hattrick udover Junior Hoiletts ene træffer.

19-årige David er samtidigt aktuel topscorer ved Gold Cup med fem mål i tre kampe.

I gruppens anden kamp sikrede Mexico med besvær sig førstepladsen med 3-2 over Martinque, og de bliver nu matchet med enten Costa Rica eller Haiti fra gruppe B.

Cuba forlader i øvrigt turneringen med tre nederlag og 0-17 i målscore efter 0-7 mod både Canada og Mexico samt 0-3 mod Martinque.


Af Mikael Blond

1 kommentar

Hamdenseje18 07:19          
Sindssyg fed turnering...
Søndag 24. oktober