Luk

Thorups tropper videre i Europa League

| Europa League | 5 kommentarer
Thorups tropper videre i Europa League
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Med en sejr på 3-0 over AEK Larnaca torsdag aften gjorde Jess Thorup og Gent sig klar til playoff-runden i Europa League.

Jess Thorup og hans Gent-spillere skulle torsdag aften forsøge at bruge 1-1-resultatet på udebane mod cypriotiske AEK Larnaca til samlet avancement i Europa League.

Hjemmeholdet havde både spilovertaget og flertallet af chancerne, men belgierne skulle frem til det 65. minut, før der skete noget afgørende.

Det skete, da Laurent Depoitre på oplæg fra Vadis Odjidja-Ofoe gjorde det til 1-0 for belgierne.

Kampen stod og vippede, for et enkelt mål til udeholdet ville gøre alt lige.

I overtiden kunne Jonathan David dog endelig cementere sejren med mål til både 2-0 og 3-0, og Gent går dermed videre med sammenlagt 4-1.

Gent møder i playoff-runden kroatiske Rijeka, som slog skotske Aberdeen ud af turneringen med sammenlagt 4-0. 


Af Thor Carlskov
Tirsdag 20. august
Mandag 19. august