Luk

Tidl. Juve-stopper: Melo irriterede også mig

| International | 3 kommentarer

Infoboks

Spezia - Juventus
Serie A (01/11)
Oddset 8,50 5,10 1,35
bet365 8,50 5,00 1,33

Den tidligere Juventus-forsvarer Nicola Legrottaglie medgiver, at Felipe Melo var en mand, som gik ham på nerverne, efter Giorgio Chiellinis kritik af Melo.

I weekenden begyndte citater fra Giorgio Chiellinis selvbiografi at fyge rundt i sportsmedierne.

Her fik både Mario Balotelli og Felipe Melo en overhaling af Chiellini, og efterfølgende har begge spillere svaret tilbage i ganske hårde vendinger.

Nu stemmer den tidligere Juventus-forsvarer Nicola Legrottaglie i Chillinis spor. Han syntes også, at Felipe Melo var en irriterende medspiller, selv om kritikken kunne have været serveret anderledes.

- Alt dette ståhej var uundgåeligt. På den anden side, så var de to spilleres reaktion normal, i forhold til den stødende natur af kommentarerne om dem, indleder Legrottaglie til CalcioToday og fortsætter:

- I modsætning til Chiellini havde jeg nok talt i mere generelle vendinger om den forkerte opførsel fra nogle spillere i omklædningsrummet uden at blive personlig.

Om Melo, som han spillede to sæsoner med, siger han: 

- Brasilianeren havde en særlig personlighed, og den var helt sikkert negativ for en tæt og sund gruppe, der alle må ro samme vej.

- Chiellini fremhævede en opførsel, der gik ham på, men det var ikke kun ham, det gik på. Han kunne måske have undladt at støde nogen. Men Melo ved, at han gjorde noget galt, han satte ikke holdet forrest, det samme med Balotelli.

- Men i livet høster du det, du sår, og brasilianeren irriterede også mig tit.

Legrottaglie er efter karrieren fortsat som træner, hvor han i dag er chef for Serie B-mandskabet Pescara.


Af Jonas Dalgård
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober