Luk

Tidl. SL-stopper efter guld: Skal væk fra MFF

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Den tidligere Hobro-lejesvend er fast besluttet på, at han i vinterens transfervindue skal videre fra Malmö FF, hvor han har været en stor profil over de sidste år.

22-årige Anel Ahmedhodzic var i efteråret 2019 udlejet til Hobro i 3F Superligaen, men efter et halvt år i trøjen, blev han kaldt hjem til Malmö FF, hvor Jon Dahl Tomasson overtog roret i begyndelsen af 2020.

Her har Ahmedhodzic siden været en kæmpe profil, og han har flere gange været rygtet videre til større adresser, og det kommer til at ske i januar.

Det slår den 22-årige midtstopper fast, efter guldet lørdag er blevet sikret i Malmö FF.

- Vi får selvfølgelig at se, men det bliver nok til et klubskifte her i januar. Så det er fantastisk at slutte af på denne måde, siger han til Fotbollskanalen.

Han bliver siden spurgt ind til, om han allerede har et skifte på plads.

- Nej, men det kommer til at blive sådan.

Ahmedhodzic har tidligere været sat i forbindelse med klubber i både England og Italien, men han har endnu ikke besluttet sig for, hvor han vil hen. Det kan også sagtens være et andet land, siger han.

Ahmedhodzic har spillet 80 kampe og scoret tre mål for Malmö FF. Han er noteret for 12 kampe for det bosniske landshold.


Af Jonas Dalgård
Mandag 17. januar