Hele fire danskere var i startopstillingen, da Brentfords næstbedste mandskab onsdag eftermiddag mødte reserverne fra skotske Hibernian i en venskabskamp.
Det drejede sig om den tidligere FCK'er Mads Roerslev, den tidligere AGF'er Gustav Mogensen og den Christian Tue Jensen, som Brentford har lejet i FC Midtjylland.
Derudover var Mads Bech med fra kampens start. Han er i øjeblikket på vej tilbage fra skade og får kampformen i gang på B-holdet.
Brentford fik dog en forfærdelig start på kampen. Allerede efter 24 minutter var London-klubben nede med 0-3.
Der blev dog pyntet på stillingen inden pausen, da Jaden Brissett sendte bolden i nettet på et straffespark.
Ti minutter inde i anden halvleg fik kampen lidt positiv dansk kulør. Brentford strøg igennem i højresiden, inden bolden blev serveret for Mogensen i midten af feltet, hvorfra den tidligere AGF'er bragede den i kassen til 3-2.
Der blev ikke scoret mere i opgøret, som Brentford altså dermed tabte.


Brentford




















