Luk

Tidligere Atletico-kaptajn indstiller karrieren

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Eibar - Atletico Madrid
La Liga (21/01)
Oddset 5,70 3,40 1,72
bet365 6,50 3,40 1,66

Spanske Gabi Fernandez indstiller karrieren, efter han har været klubløs siden bruddet med Al-Sadd i juni måned. 

37-årige Gabi Fernandez har endegyldigt valgt at stille støvlerne på hylden. Det skriver han på Instagram. 

Han var bolværket på Diego Simeones succesfulde Atletico Madrid-hold. 

Her var han med til at hjemføre det spanske mesterskab, Copa del Rey, to Europa League-titler samt spille hovedstadsklubben frem til to Champions League-finaler. 

Karrieren startede også hos det spanske storhold tilbage i 2004, hvor han fik La Liga-debut mod Valencia. Sidenhen fulgte to lejeophold hos henholdsvis Getafe og Real Zaragoza, som han hjalp til oprykning i 2009.

Afslutningen på karrieren blev spillet hos Al-Sadd fra Qatar, hvor det også blev til et enkelt mesterskab. 

I alt bød karrieren på 642 kampe med 29 scoringer og 58 oplæg til følge.


Af Johannes Skjøth
Mandag 18. januar
Søndag 17. januar