Luk

Tidligere BIF-kant kan rykke i Allsvenskan

| Superettan | 1 kommentar
Tidligere BIF-kant kan rykke i Allsvenskan
Foto: IK Brage

Den tidligere Brøndby- og HB Køge-spiller Kristian Andersen nettede til 1-0, da Brage sikrede sig tredjepladsen, der giver adgang til playoff-kamp om oprykning til Allsvenskan.

I den næstbedste svenske række skulle danske Kristian Andersen forsøge at sikre sig en tredjeplads, så man skal spille playoff-kampe om at rykke op i det fineste svenske selskab.

Det skulle man på hjemmebane mod Vasteras, der ikke havde noget at spille for i sæsonens sidste runde.

Kristian Andersen, der har fortid i Brøndby og HB Køge, startede Brages fest, da han efter 13 minutter scorede til 1-0.

Syv minutter senere øgede Andersens holdkammerat, Christian Koaukou til 2-0, inden Vasteras bragte spænding tilbage i kampen, hvor Brage fik endnu sværere betingelser i anden halvleg, da man blev en mand i undertal.

Undervejs måtte man skule til Jonköpings kamp mod Brommapojkarna. Jonköping skulle tabe point, hvis Brage skulle gøre sig forhåbninger om at nå tredjepladsen.

Længe så det ud til, at Jonköping tog sejren, men i det sjette overtidsminut udlignede Brommapojkarna til 2-2, og da Brage formåede at vinde 2-1 med en mand i undertal, så snuppede Andersen og co. altså tredjepladsen.

Dermed skal man ud i playoff-kampe med Kalmar FF fra Allsvenskan om at være med i det fineste selskab efter nytår.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 16. november
Fredag 15. november