Luk

Tidligere Brøndby-talent forlænger i Norge

| 2. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Den danske forsvarsspiller Mads Nielsen har fået en ny aftale i norske Fredrikstad.

Danske Mads Nielsen har forlænget sit ophold i Norge.

Den 25-årige forsvarsspiller havde oprindeligt udløb med Fredrikstad til vinter, men han har nu underskrevet en forlængelse frem til udgangen af 2021.

- Jeg tror, vi går en god fremtid i møde, og det kommer til at blive en god opbygning til næste sæson. Det er fint med kontinuitet både for mig og i klubben generelt. Jeg er blevet rigtig glad for byen og klubben, siger Nielsen til klubbens hjemmeside.

Mads Nielsen har en fortid i Brøndbys ungdomsafdeling, ligesom han nåede én førsteholdskamp for de blå-gule, inden turen i sommeren 2015 gik til Norge.

Her rykkede han til Nest-Sotra og har siden været forbi Sandnes Ulf og senest Fredrikstad, som han har spillet for siden januar 2018.

Fredrikstad ligger i den tredjebedste række i Norge, og Mads Nielsen har spillet 55 kampe for klubben, ligesom han har båret anførerbindet flere gange.


Af Sara Margren
Mandag 29. november