Luk

Tidligere City-franskmand forlader Celtic

| Premiership | 0 kommentarer

Infoboks

Celtic - Dundee United
Premiership (26/09)
Oddset 1,16 7,35 15,00
bet365 1,16 7,50 15,00

Celtic forlænger ikke kontrakten med den franske midtbanespiller Olivier Ntcham, der dermed forlader klubben på en fri transfer.

Celtic siger farvel til én af de spillere, der har været i klubben i et godt stykke tid.

Den franske midtbanespiller Olivier Ntcham forlader således den skotske storklub denne sommer ved kontraktudløb, oplyser Celtic.

25-årige Ntcham kom til Celtic i 2017 fra Manchester City, og han var med til at vinde tre skotske mesterskaber i træk.

I alt blev det til 147 kampe for Celtic, hvor han noterede sig 24 mål og 13 oplæg.

I foråret var han udlejet til franske Marseille, hvor det dog blot blev til seks kampe, og han har tidligere spillet 41 kampe for Genoa.

Olivier Ntcham nåede aldrig at få sin førsteholdsdebut for Manchester City, men var fast mand for ungdomsholdene og reserverne.

Ntcham var også anset som et stort talent i Frankrig, hvor han spillede en lang række ungdomslandskampe - senest for U21-landsholdet.


Af Sara Margren
Fredag 24. september