Den tidligere Rosenborg-succestræner Kåre Ingebrigtsen har fået nyt job.
Den 55-årige nordmand har landet et job som sportschef i den norske OBOS-klub Åsane, meddeler parterne fredag.
- Jeg føler, at jeg har en del af bidrage med sportsligt, og hvordan vi skal udvikle spillere. Samtidig har jeg en masse at lære. Jeg har en ensidig baggrund som spiller og træner. Nu kan jeg prøve at blive en god sportsleder, siger Kåre Ingebrigtsen.
Kåre Ingebrigtsen er bedst kendt for sin store succes i Rosenborg, hvor han var ansat fra 2014 til 2018. Her blev det til tre norske mesterskaber i træk, to pokaltitler og to norske Super Cup-trofæer.
Siden gik turen til belgiske Oostende og cypriotiske APOEL - begge dele uden succes, og han nåede blot 23 kampe for førstnævnte og 10 for sidstnævnte.
I sommeren 2020 blev han sat i Brann i hjemlandet, men den post forlod han i juli efter en række skuffende resultater.
Nu er han så tilbage i manegen, men denne gang som sportschef, hvilket han ikke tidligere har prøvet kræfter med. Åsane ligger aktuelt nummer syv i den næstbedste række og har den danske keeper Mark Jensen i truppen.
Kåre Ingebrigtsen har skrevet kontrakt til 2024 med Åsane.


Rosenborg
Åsane
1. Division































