Luk

Tidligere SL-kant tror på sensation mod Vejle

| Sydbank Pokalen | 10 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (17/10)
Bet25 1,43 4,90 7,20
Oddset 1,45 4,50 7,35
bet365 1,40 4,75 7,50

Den tidligere Superliga-spiller Ayoub Sørensen håber, at Vanløse IF kan tage fusen på Vejle Boldklub i Sydbank Pokalen, men han mener, at det bliver svært. 

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Vanløse IF får besøg af Superliga-mandskabet Vejle Boldklub i tredje runde af Sydbank Pokalen onsdag eftermiddag, og her skal 3. divisionsmandskabet forsøge at bide skeer med Peter Sørensens tropper.

Den tidligere Superliga-kant og nuværende Vanløse-spiller Ayoub Sørensen siger til LigaBold.dk, at han har stor respekt for Vejle, men offensivspilleren tror, at Vanløse godt kan overraske. Alt skal dog flaske sig.

Personligt har Ayoub Sørensen en ganske god statistik mod Vejle, da han tidligere i karrieren har scoret tre gange mod dem.

- Vi ved alle sammen godt, at Vejle er et godt hold. Det var de også, da de lå i 1. division, og bare fordi, holdet ligger i bunden af Superligaen, betyder det ikke, at de ikke er gode. Den økonomi og spillere, de har, er jo væsentlig bedre, end dem vi har. Vi tror dog samtidig på det, og vi går efter at vinde. Det skal ikke bare være en oplevelse, siger Ayoub Sørensen til LigaBold.dk.

Vejle har ikke vundet i Superligaen endnu. Tror du, at I kan udnytte det?

- Det betyder altid noget, når man er i en dårlig periode, men Vejle spillede uafgjort senest, og der hørte jeg, at de spillede godt, så det er bare et spørgsmål om tid. Samtidig er der nok hård konkurrence i Vejle for at vise træneren, så jeg tror ikke, at de kommer for 'bare' at spille.

- Jeg tror, at mange har noget at bevise, fordi de ikke har fået så mange point og scoret så mange mål. Hvis jeg spillede i Vejle, og vi skulle møde Vanløse, så ville jeg tænke, at det var nu, hvor jeg skulle bevise mig og gøre en forskel, så der kan blive bygget noget selvtillid ind i klubben.

Den 33-årige offensivspiller siger også, at holdet er realistisk, men det kommer helt an på, hvad Vejle stiller med.

- Alt kan ske, men vi ved også udmærket godt, hvor svært det bliver. Uanset hvem man møder, gør man sit bedste og vil gerne slå holdet, men vi skal også være realistiske. 

- Det er et Superliga-hold, og Vanløse er et 3. divisionshold, så spørgsmålet er, om de undervurderer os, for så tror jeg, at vi har en chance. Hvis de stiller med deres bedste, så tror jeg, at det bliver svært for os, men vi går selvfølgelig efter at gå videre.

Forventer mange tilskuere

Ayoub Sørensen synes, at Vanløse har et stærkt hold, og alle spillerne skal toppræstere i opgøret, for at der kan blive spænding om udfaldet, vurderer Sørensen.

Opgøret bliver spillet i Vanløse Idrætspark, og offensivspilleren håber, at mange fans vil troppe op.

- Der var mange tilskuere, da vi skulle møde Roskilde, men tiden har måske en betydning, for vi spiller klokken 16.30, og der er måske mange, der er på arbejde, men jeg håber og forventer, at der kommer en del mennesker. 

- Jeg tænker, at det altid er sjovere som fan at komme at se en pokalkamp mod et Superliga-hold. Jeg tror og forventer, at der kommer flere mennesker, end der plejer, siger Ayoub Sørensen til LigaBold.dk.

Ayoub Sørensen har tidligere spillet i Superligaen for Lyngby og SønderjyskE samt på det marokkanske U21-landshold.

Han har været en del af Boldklubben Frem ad flere omgange, Brøndby IF, Hvidovre IF, Lyngby ad flere omgange, SønderjyskE og VB 1968.

Vanløse har i de to første runder slået Hørsholm-Usserød IK og Fremad Valby ud, mens Vejle besejrede Vordingborg IF.

Opgøret mellem Vanløse IF og Vejle Boldklub bliver fløjtet i gang onsdag 22. september klokken 16.30 på Vanløse Idrætspark. LigaBold.dk vil være til stede i Vanløse til opgøret, og du kan efter slutfløjt læse om opgøret på LigaBold.dk og bold.dk.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.


Af Anders Jensen

10 kommentarer

Jyllands rubin 08:26          
Svært at spå om hvordan det kommer til at gå. Ja Vejle er i en elendig forfatning og har vel knapt nok niveau til 1. Division for tiden, men Vanløse kommer også ind til den her kamp med 2 nederlag i træk. Jeg ser det som en meget åben kamp, men det er da oplagt at en lille overraskelse kan lure her. Jeg vil ihvertfald ikke blive overrasket hvis Vanløse vinder.
bold1893 08:39          
Vanløse Idrætspark lægger græstæppe til pokalopgøret?? Desværre er vist desværre plastik de lægger til, efter Københavns kommune har ødelagt endnu et græstæppe på et af de gamle Københavnske stadioner, for at spare udgifterne til vedligeholdelse...Sundby, Valby, Vanløse, Genforeningspladsen.
CLkommerhjem 09:45          
Svært at spå om hvordan det kommer til at gå. Ja Vejle er i en elendig forfatning og har vel knapt nok niveau til 1. Division for tiden, men Vanløse kommer også ind til den her kamp med 2 nederlag i træk. Jeg ser det som en meget åben kamp, men det er da oplagt at en lille overraskelse kan lure her. Jeg vil ihvertfald ikke blive overrasket hvis Vanløse vinder.
Selvfølgelig kan der ske overraskelser men ærlig talt, man må ikke se dette som en meget åben kamp på forhånd.
VIF57 10:04          
Jeg kan desværre ikke komme, grundet det tidlige kamptidspunkt.
Vejle er giga favorit, selvom bolden er rund.
Nørreskoven 10:17          
Odds 9 til Vanløse... den kan sagtens gå hjem.
Vejle kan nemlig ikke score - så det kræver blot en enkelt pind af Vanløse
VIF57 10:32          
Hehe’ Vanløse kan heller ikke score…
Hamderdenkloge 10:36          
@Jyllands Rubin

Mon ikke du skulle overveje at finde et andet brugernavn. Navnet Jyllands Rubin antyder jo et tilhørsforhold til Vejle Boldklub, som du vist ikke besidder, når du smart hævder at Vejle knapt har niveau til 1. div.
Vi behøver ikke alle at være jubeloptimister, men der er ingen grund til at ski... i egen rede.
Lørdag 16. oktober