Luk

Tidligere Östersund-boss skal ruske tremmer

| Allsvenskan | 2 kommentarer
Tidligere Östersund-boss skal ruske tremmer
Foto: Getty Images

Daniel Kindberg, som tidligere har været formand i succeshistorien Östersunds FK, er blevet dømt for økonomisk fusk og må i fængsel i tre år.

Den tidligere formand i den svenske klub Östersunds FK Daniel Kindberg er blevet idømt tre års fængsel.

Det sker, fordi han i løbet af en årrække har hevet penge ud af et kommunalt boligselskab, Östersundshem, hvor han - samtidig med rollen i fodboldklubben - var direktør.

Kindberg dømmes blandt andet for en grov overtrædelse af regnskabsføringen.

Det drejer sig angiveligt om godt ti millioner svenske kroner, der er blevet hevet ud af det kommunale boligselskab – og mange af pengene er endt i fodboldklubben.

Östersunds FK er i løbet af en årrække gået fra den fjerdebedste række til Allsvenskan og har sågar spillet Europa League med stor succes.

De præstationer har delvist været på baggrund af de penge, der ulovligt er landet i klubben via Daniel Kindbergs fiksfakserier.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 16. november
Fredag 15. november