Luk

Tidligere storklub lokker Buffon i åbent brev

| Primeira Liga | 4 kommentarer

Infoboks

En udbryder-afdeling af den tidligere portugisiske mester OS Belenenses forsøger i et åbent brev at lokke Gianluigi Buffon til Lissabon og fortsætte karrieren i den femtebedste række i Portugal.

Gianluigi Buffon har annonceret, at hans karriere i Juventus er ovre efter denne sæson, og det har en udbryder-afdeling af den tidligere portugisiske storklub OS Belenenses forsøgt at udnytte.

Således skriver klubben i et åbent brev til Buffon, at klubben, der er én af fem historiske vindere af det portugisiske mesterskab, er meget interesserede i at hente Buffon.

Imidlertid er det ikke økonomien, som skal trække Buffon til klubben, fremgår det.

- Kære Gigi. Vi har hørt, at du er på udkig efter en ny udfordring og er modtagelig overfor at lytte til et skørt og stimulerende forslag. Derfor har vi besluttet at præsentere dig for noget uimodståeligt. Hvad med at flytte til Lissabon og hjælpe os med at vende hurtigt tilbage til vores plads i portugisisk fodbold, nemlig den øverste liga?, indledes brevet, som senere fortsætter:

- På trods af vores rige historie, og at vi er klubben med fjerdeflest fans i Portugal, så spiller vi lige nu i den femtebedste række. Kan du huske ruten, som dit kære Parma tog? Vores er på en måde lig.

- Vi røg i helvede, da vi i 2018 skilte os fra det sportsprojektet, som konkurrerer under vores navn i den bedste liga, og vi var derfor tvunget til at rykke ned i den syvende bedste række. Siden da har vi klatret opad, og lige nu er vi nummer et i vores række.

- Vi er ydmyge og realistiske. Det er ikke penge, vi kan tilbyde dig, men muligheden for at tilknytte dit navn med en udfordring, som kun levende legender som dig kan omfavne med en sans for opportunisme.

Klubben skriver desuden, at Buffon i en eventuel kontrakt får en sixpack med den portugisiske snack Pateis de Belem ugentligt, ligesom han blandt andet får årskort til museer i Lissabon.


Af Jonas Dalgård
Mandag 29. november
Søndag 28. november