Luk

Tidligere udlandsprof er flyvende i 3. division

| 3. division | 2 kommentarer

Infoboks

Valdemar Schousboe, der har været fuldtidsprof i færøsk fodbold, er topscorer i 3. division med 12 mål, og FC Roskilde-angriberen glæder sig over den store succes.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

24-årige Valdemar Schousboe, der også har været i engelsk og færøsk fodbold, er brandvarm i 3. division. FC Roskilde-angriberen har nemlig scoret flest mål med hele 12 af slagsen i efteråret.

Ifølge den farlige angriber er der en helt bestemt grund til, at han har fået netmaskerne til at blafre så meget i efterårets kampe. Valdemar Schousboe siger til LigaBold.dk, at han har fået styr på det mentale.

- Jeg fokuserer lidt mere på, hvor jeg er lige nu i stedet for at tænke for meget frem i tiden. Inden jeg kom Roskilde, hvor jeg mødte Michael Jørgensen, havde jeg et hoved fyldt med tanker, så der var ikke noget, der lykkedes for mig, før jeg fik styr på det. Nu er jeg lidt mere i fodbold, siger Valdemar Schousboe til LigaBold.dk og tilføjer:

- Jeg har hele tiden stræbet efter det næste. Det har været mit helt store problem.

Han mener, at FC Roskilde-cheftræner Michael Jørgensen og resten af staben har betydet meget.

- Michael (Michael Jørgensen, red.) og holdet bag har været ekstremt dygtige til det mentale, og jeg tror også, at det er derfor, at vi har så stor succes, at vi sætter så meget fokus på mennesket.

Angriberen synes, at han har sine forcer i feltet.

- Jeg er god til at bringe noget energi, og jeg er lidt en allround-spiller. Jeg skal helst bare være omkring boksen og gøre det svært for modstanderne.

Valdemar Schousboe stiftede til FC Roskilde i foråret, og han havde fået anbefalet FC Roskilde-træner Michael Jørgensen af flere kammerater.

- Jeg har spillet meget indendørs med nogle gamle holdkammerater i Odense, og de kendte Michael (Michael Jørgensen, red.) derfra, og nu kom jeg hjem fra Færøerne med en brækket fod, og jeg manglede et sted at spille, og så blev jeg foreslået, at jeg skulle kontakte Michael. 

- Så snakkede de lidt i telefon med ham, og de vidste ikke rigtig, hvor jeg stod, men jeg fik lov til at træne med, og så har jeg ikke kigget mig tilbage siden. Det har været lige mig at komme til Roskilde.

Forventede klasseforskel

Det er ikke kun på den personlige konto, at der er stor succes for Schousboe. Der går også forrygende for FC Roskilde i 3. division med ti sejre og tre uafgjorte. 

Mandskabet er hele 12 point foran Boldklubben Frem, der indtager andenpladsen. Den skarpe FC Roskilde-angriber er ikke overrasket over, at FC Roskilde har vist sig som det bedste hold i efteråret.

- For det første har vi fået nogle rigtig dygtige spillere. Vi er klart spiller for spiller det bedste hold i rækken. Så har jeg ikke prøvet at spille fodbold, som man gør i FC Roskilde. Det er i hvert fald noget andet. Det er mennesket, der kommer først, og du bliver ikke bare behandlet som et nummer i rækken.

Havde du regnet med, at FC Roskilde ville have et forspring på hele 12 point?

- Ja, det havde jeg. Da vi gik til sommerpause, og jeg så, hvilke spillere som vi fik ind, der var jeg ikke i tvivl om, hvor gode vi ville blive. Niveauet var tårnhøjt i 'preseason'. Jeg mindes også, at jeg sagde til nogle af mine gamle holdkammerater, at vi kommer til at gå ubesejrede igennem efteråret, og der grinte de af mig, men det begynder at ligne det, siger Valdemar Schousboe til LigaBold.dk.

Angriberen har tidligere været en del af B1913, Nantwich Town, Leek Town FC, Marienlyst og B71 Sandoy.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.


Af Anders Jensen
Lørdag 27. november
Otte kampe uden sejr: Brighton måtte nøjes
01:23
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
01:19
AaB har motor og topscorer med mod FCK
01:04
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
01:03
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
01:01
Klumme: Få styr på dit shit, Jess Thorup!
00:56
Mæhle og Atalanta stod for ny Juve-nedtur
00:53
LIVERPOOL F.C. | 0-5
00:53
Allegri efter nederlag: Vi skal være realistiske
00:51
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:51
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:47
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:45
Liverpool med mål-rekord efter 13 PL-kampe
00:38
LIVERPOOL F.C. | 0-5
00:31
Liverpool med mål-rekord efter 13 PL-kampe
00:27
Xavis Barca vendte det til sidst mod Villarreal
00:26
Cityzens This City is Ours
00:12
FCK uenige i kendelse: Sætter nye standarder
00:09
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
00:07
Premier League tips - vi kører snart igen
00:06
Absurd: Benfica møder ni mand i ligaen
00:05
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:05
Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0
00:02
Xavis Barca vendte det til sidst mod Villarreal
23:57
Xavis Barca vendte det til sidst mod Villarreal
23:56