EM -Tilfreds Dalsgaard: Vi spiller fint nok
2019-09-09 07:00:02
Foto: Getty Images

Tilfreds Dalsgaard: Vi spiller fint nok

Den danske back var godt tilfreds med spillet mod Georgien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danmark måtte søndag skuffende nøjes med 0-0 i den georgiske hovedstad Tbilisi i en kamp, hvor det danske landshold i store perioder kæmpede for at finde det flydende spil.

Jon Dahl Tomasson havde inden kampen lavet tre ændringer i startopstillingen i forhold til 6-0-sejren over Gibraltar - én af dem var Henrik Dalsgaard, der afløste Daniel Wass som højreback.

Den 30-årige hurtigløber var selvsagt glad for at være tilbage i startelleveren og godt tilfreds med sin egen præstation.

- Det var fint og solidt. Jeg kom lidt mere med offensivt. Jeg manglede lige det sidste på en bold fra Eriksen. Hvis jeg fik den med, så blev det en rigtig god præstation. Men jeg er godt tilfreds, siger Henrik Dalsgaard til bold.dk.

Ifølge Brentford-forsvareren spillede Danmark dog en fin kamp.

- Vi skabte det, vi skulle på udebane. Jeg synes ikke, at vi gav det helt store væk. Igen var det lidt skarphed. Når vi ikke kan score sådan en dag, så må man få en uafgjort. 

- Jeg ved godt, at det lyder lidt kedeligt, men sådan er det. Det er vi gode til. Jeg synes, at vi har chancerne og at vi spiller fint nok. Det er lige det sidste, der mangler, siger han til bold.dk og slutter:

- Når man ikke kan score, så må man tage et point. Det er det, vi gør. Bolden ville ikke ind, og vi manglede den sidste skarphed. Så må man tage et point, og det synes jeg, at vi har været skarpe til.

Danmark møder næste gang Schweiz i Telia Parken den 12. oktober.

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce