Luk

Tilfreds Kent N: Kunne have slået FCK

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Silkeborg-træner Kent Nielsen roser sit mandskab for præstationen mod FC København, hvor Nielsen mener, at SIF kunne have vundet.

Silkeborg tog søndag et noget uventet point, da Superliga-bundholdet spillede 1-1 mod de forsvarende mestre FC København.

Cheftræner Kent Nielsen erkender, at en god præstation af Rafael Romo i buret og lidt held undervejs var med til at sikre det ene point, men påpeger samtidig, at holdet også kunne have taget sejren.

- Vi havde en god målmand og det held, der skulle til. Efter en positiv og stærk præstation fik vi et point, men vi kunne også godt have vundet. Vi var så stærke, som vi nu engang kunne være, og jeg kan godt ærgre mig over, at vi ikke fik de tre point, og de havde også en god målmand.

- Vi havde meget godt styr på kampforløbet. Da vi turde at spille, havde frækheden og kvaliteten, formåede vi at gøre det svært for et af de bedste hold i landet.

- Jeg er ærgerlig over, at vi ikke vandt, men rigtig glad for, at vi præsterede, som vi gjorde, siger Kent Nielsen.

Silkeborg-træneren understreger endnu en gang, at hverken han eller spillerne kigger på tabellen og vil konkludere noget omkring nedrykningsfaren.

- Vores mindset for foråret har hele tiden været, at vi først har seks kampe i grundspillet og derefter nogle flere kampe. Vi kigger ikke hele tiden på tabellen, for vi kan ikke bruge kræfter på det, da det ikke hjælper os.

- Denne kamp var rigtig god, kampen mod AaB var heller ikke helt skæv, og det tager vi med os videre. Vi tænker kun på at præstere godt, siger Nielsen.

Silkeborg har hentet 11 point i 22 kampe i denne sæson.



 



 

Kom til 3F Superliga-bold på Danmarks flotteste stadion - JYSK park!


Af Mikkel Nøhr

7 kommentarer

NigrumLupus 18:29          
SIF kunne sikkert godt have slået FCK, men synes faktisk FCK spiller ok. SL er bare ret tæt og de viser også 14 hold burde være fint.

Hvis man kigger på tapin.

https://twitter.com/tapinfodbold/status/1231990698238529536/photo/2

Så kan man også se FCK faktisk burde have fået 3 point her, men det udnytter man så ikke. FCK vader i store chancer!

Synes også det er sært at så mange afskriver guldkampen, det er ikke mange år siden FCM vandt mesterskabet efter at have været bagud med samme antal point i samme runde som nu.. Det er helt åbent og alt kan ske! Jeg tror også FCK vinder på torsdag.
jacoba 18:47          
Enig i at det slet ikke er afgjort endnu. Men FCK skal rykke sig spillemæssigt. Midterforsvaret er usikkert og kreativiteten i det offensive mangler.
Mon ikke alle andre hold nu møder FCK med stor tro på at kunne hente point. Der har været sæsoner hvor hold i hvert fald i Parken ikke mødte op med tro på sejr. Det gør det sværere for FCK. Men FCM skal nok sætte point til så afhænger det bare af om FCK også gør det.
Måske er det i virkeligheden ikke så tosset for FCK hvis torsdag er sidste kamp i EL. Lars Seier ville jo gerne gøre FCK til et Chl hold og næste sæson kan blive 4. år i træk uden CHl. Så skal der vel ske noget andet.
kimTell 18:52          
Nigrum

"SL er bare ret tæt".

Silkeborg har 11 point efter 22 kampe.
Esbjerg og Hobro, har henholdsvis sølle 16 og 17 point.
Søren Høj 19:44          
Bortset fra 3-4 farlige kontraangreb var Silkeborg piv ringe og til tider ikke et superligahold værdig. 3 point havde været uretfærdigt med uretfærdig på.
Har I set mine nøgler? 20:08          
Hvis man kigger på tapin.

Så kan man også se FCK faktisk burde have fået 3 point her, men det udnytter man så ikke. FCK vader i store chancer!
I min optik understreger det bare ligegyldigheden ved det dersens xG, som, jeg i øvrigt stadig ikke har kunnet få svar på, hvordan udregnes. FCK kan ikke med rette påstå, at de skulle have vundet i højere grad end Silkeborg, der eksempelvis var millimeter fra at score, da Kalle Johnsson semi-heldigt får en bold mellem benene afrettet på stolpen.

Skulle FCK have scoret flere og været foran, da Silkeborg scorede? Ja da. Men Silkeborg var tæt på 2-0 og i øvrigt også 2-1 af flere omgange. Uafgjort var nok rimeligt nok, selvom 2-2 eller 3-3 havde afspejlet kampen bedre. Og det er jo i denne pointe, hunden ligger begravet: alt tyder på et mesterskab til Midtjylland al den stund, at FCK er næstbedst i Esbjerg og kun på niveau i Silkeborg.

Til gengæld er jeg enig i, at det kunne ligne FCK at tage til Glasgow og slå et hold, der er lysår bedre end de to, som de lige har dummet sig imod. Sidste år havde jeg samme fornemmelse, efter de havde spillet som røv og nøgler i Hjørring - og 4 dage senere fortjent vandt 2-1 i Bordeaux.
kimTell 20:22          
Nøgler

Blankt enig.

Og så undrer det mig en smule, at evnen til at score på sine chancer, ikke tæller med som en kvalitet.

"Vi havde mange chancer, og vi fortjente at vinde."
Næh, for I evnede ikke et af spillets vigtigste facetter.
Har I set mine nøgler? 21:00          
Og så undrer det mig en smule, at evnen til at score på sine chancer, ikke tæller med som en kvalitet.
Ligesom det selvfølgelig ikke er feje hold eller snydekoder at have en dygtig målmand. Hvad FCK i øvrigt havde. Var han ikke banens bedste? Det vil jeg jo påstå, hvilket igen blot underbygger, at FCK var meget lidt bedre end Silkeborg, hvis de da var bedre.

Det skal dog i al rimelighed siges, at de der xG-folk påstår, at det er en del af modellen, hvem det er, som har en given afslutning. Så det tæller med som en kvalitet i deres model, påstår de. Men jeg må stadig ikke se formlerne, så det er en totalt gratis omgang.
Tirsdag 31. marts