Luk

Tilfreds Niels F: Skal spille os op i niveau i EL

| Europa League | 6 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Sparta Prag 0-0
Europa League Gruppe A

Brøndby-træner Niels Frederiksen var godt tilfreds med sit holds præstation mod Sparta Prag. Han hæfter sig ved, at hans mandskab skal spille sig op i niveau europæisk

Brøndby indledte torsdag aften deres europæiske gruppespil med en 0-0-kamp på hjemmebane mod Sparta Prag. 

Den præstation var cheftræner Niels Frederiksen godt tilfreds med langt hen ad vejen, og han minder om, at Brøndby skal spille op mod papiret bedre hold og større budgetter, når det gælder de europæiske kampe.

- Jeg synes, vores spillere leverede en rigtigt flot præstation. Vi skal huske på, at hver gang vi spiller europæisk, så skal vi spille os op i niveau. Vi møder nogle hold, der på papiret er dygtigere end os eller i hvert fald har højere budgetter. Sådan vil det være, hver eneste gang vi spille europæisk. Så det var en rigtig fin præstation.

- Det, jeg specielt er tilfreds med, er, at vi spillede med en ekstremt høj intensitet. Vi er vant til at spille med højt energiniveau. Det gjorde vi også mod Sparta. Det har vi gjort i alle vores kampe i den her sæson, men intensiteten var rigtigt høj mod Sparta, og det er jeg rigtigt tilfreds med, forklarer Niels Frederiksen. 

Han erkender dog, at der ikke blev skabt nok chancer. 

- Hvis jeg kunne ønske noget mere, og det gør man jo som reelt, når man spiller 0-0, er det, at vi fik skabt lidt flere chancer og haft flere muligheder for at score, men det var en kamp med få chancer. Spillets momentum lå og skiftede hele tiden, lyder det fra Brøndby-træneren. 

I gruppens anden kamp vandt Lyon med 2-0 over Rangers. Brøndby møder franskmændene på udebane i næste runde. 


Af Andreas Roesen

6 kommentarer

Led-Zep 00:12          
Hallo Niels! Det ser godt ud et langt stykke af vejen. Men for fanden da, så sæt Uhre mere i scene. Han er superligaens hårdeste bomber og mangler noget mere at arbejde med. Men fed kamp og kæmpe oplevelse at være på Vilfort Park :o) Forza Brøndby!!!
Parnevik 07:08          
Jeg var på stadion i går. Skuffet over spillet, men imponeret over fans og stemning.
Kære Niels, der er nogle ting som I simpelthen må træne…
F. eks. Indkast. Det går alt for langsomt og der kommer ikke meget ud af det.
Og hvem kan huske en god aktion fra nr. 9?
Træn flere varianter af hjørnespark… kom nu!
Juniorx 07:31          
Fed kamp alligevel??

Var det ikke den størtste langgaber i nyere tid.
1 skud på mål hjemme mod det formodentlig ringeste hold i puljen

Bare giv den noget kølle fremover!!
losamigoss 07:47          
Nu har jeg set en del steder at Prag kaldes det dårligste hold i puljen. Jeg mindes et for et par sæsoner siden at de kom i CL "dødspuljen", og gjorde rigtig fin figur mod hold som Barcelona og Inter.
Skal ikke kunne sige hvor meget deres niveau har rykket sig, men målt på umiddelbar kvalitet og europæisk erfaring, vil jeg da mene Brøndby står som værste hold i puljen.
Kims100 08:02          
Flot taktisk udført kamp hvor jeg bemærkede at BIF i spilsekvenser formåede at presse med alle markspillere på modstanderens banehalvdel. Ærgeligt at der mangler den sidste kvalitet til at skabe chancer. Specielt ærgeligt at det ikke lykkedes at sætte Uhre bedre i scene. Det er som om der mangler et offensivt våben på midtbanen. Som sædvanligt får BIF for lidt ud af de to hurtige backs, jeg tror Bruus og Mensah hver har et angreb hvor de kan udnytte deres hurtighed. Flot defensiv hvor BIF ikke giver meget væk.
Barvej 15:15          
Lossamiggoss

Du forveksler Sparta med Slavia
Torsdag 28. oktober