Luk

Tilpas Børkeeiet: Brøndby er det rette for mig

| 3F Superliga | 18 kommentarer
Tilpas Børkeeiet: Brøndby er det rette for mig
Foto: Getty Images

Infoboks

Brøndby IF - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (15/09)
NordicBet 2,04 4,10 3,10
Oddset 2,10 4,10 3,20

Norske Tobias Børkeeiet er glad for sin første tid i Brøndby og føler, at han kan udvikle sig meget i Superligaen.

For knap to måneder siden hentede Brøndby nyt blod til midtbanen i form af 20-årige Tobias Børkeeiet.

Den norske midtbanespiller følte sig godt taget imod i Brøndby og er glad for sit valg, selvom han havde tilbud fra andre klubber.

- Jeg havde andre muligheder, jeg kunne vælge, men jeg følte, at Brøndby var den rette klub for mig, og jeg havde stor lyst til at spille foran alle fansene.

- Jeg har altid vidst, at Brøndby er en stor klub med store ambitioner. Brøndby har været meget i Europa og har vundet meget hjemme i Danmark.

- Jeg er blevet taget rigtig godt imod af både spillerne og trænerne. Jeg følte, at alle var lette at snakke med, siger Børkeeiet til Brøndbys hjemmeside.

Mange ting skal forbedres

Tobias Børkeeiet er hidtil primært blevet brugt som indskifter, og nordmanden erkender, at han har en del af arbejde med.

- Jeg er fortsat en ung spiller, der ikke er færdigudviklet, så der er mange ting, jeg skal forbedre, siger Børkeeiet og sammenligner Superligaen med den norske liga:

- Niveauet i Superligaen er nok et niveau op i forhold til Eliteserien. Jeg kan mærke, at tingene går lidt hurtigere, spillerne er lidt skarpere, lidt stærkere og bedre teknisk, siger han.

Den norske U21-landsholdsspiller har kontrakt til 2024 i Brøndby.


Af Martin Schmidt
Søndag 15. september
Lørdag 14. september