3F Superliga -Tingager afviste BIF: AGF er mit bedste valg
2020-08-04 09:00:02
Foto: Getty Images

Tingager afviste BIF: AGF er mit bedste valg

Frederik Tingager bekræfter, at han takkede nej til et tilbud fra Brøndby, før han tog valget om at skifte til AGF. Et karrierevalg, der har nok har været Tingagers bedste hidtil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I januar 2019 stod AGF's Frederik Tingager uden klub, da hans kontrakt med 3. Bundesliga-klubben Eintracht Braunschweig var blevet ophævet.

Den høje forsvarer med fortid i OB havde dog rigeligt at vælge imellem, da han ville vende hjemad mod Danmark igen.

Valget faldt som bekendt på AGF, hvor han nu har været i et halvandet år, og den aarhusianske klub blev blandt andet valgt til foran Brøndby, som TV3 Sport dengang kunne berette.

Det bekræfter Frederik Tingager, der kalder valget af AGF for det måske bedste valg i karrieren.

- Jeg afviste Brøndby, og det er ikke hemmeligt, at der var noget forhandling. Men efter mit første møde med David og PC var det ret klart for mig, at det var den vej, jeg skulle gå, siger Tingager til bold.dk.

I januar skrev TV3 Sport, at også OB og FC Midtjylland var interesserede, men Tingager vil ikke sætte navn på yderligere klubber.

- Jeg kan ikke sige, hvem der mere var, men Brøndby var ikke den eneste interesserede klub eller tilbud, jeg havde. Men det var rimelig nemt for mig at træffe det valg, som jeg tog dengang.

- AGF er måske det bedste valg i karrieren

Valget af AGF blev truffet på baggrund af de planer, som cheftræner David Nielsen og sportschef Peter 'PC' Christiansen præsenterede.

- Først og fremmest var det, fordi jeg stod i en situation i min karriere, hvor jeg havde lidt problemer i Tyskland, hvor jeg også var skadet i de sidste tre måneder, siger han og forklarer:

- For mig personligt handlede det om at finde glæden ved fodbold igen. Er du glad for at spille fodbold, så kan du en masse ting og flere end du plejer, og så tiltrak David Nielsen og PC's projekt mig, hvor jeg kunne se en idé med det hele.

- At tage til AGF er måske det bedste valg, jeg har truffet i min karriere. Den gruppe, som er her, er fantastisk at være en del af, og der var de bedste forudsætninger for at få noget glæde igen og for at blive en rigtig god fodboldspiller.

Tingager kunne i denne sæson fejre tredjepladsen i Superligaen og en billet til Europa League-kvalifikationen.

For nyligt skrev Ekstra Bladet, at Frederik Tingager har fået et løfte af AGF om et sommerskifte. 

Overfor bold.dk ville Tingager mandag ikke forholde sig til det mulige løfte, men han understregede, at han var glad for at være i klubben, der går en spændende fremtid i møde.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce