Frederik Tingager kan meget vel være på vej væk fra Eintracht Braunschweig denne sommer, skriver Sport Fyn.
Klubben rykkede ud af 2. Bundesliga, og ifølge Tingagers agent, Mads Bach Lund, arbejdes der på at finde en løsning, så Tingager kan komme videre.
- Frederik tog til Tyskland for som minimum at spille 2. Bundesliga. Det ved klubben også godt, og det er de indforståede med. Vi er i dialog om, hvordan vi løser tingene, og det føler jeg mig overbevist om, at vi gør, siger Mads Bach Lund til mediet.
25-årige Tingager skiftede til Braunschweig fra OB i vinter. Han har siden spillet 14 ligakampe for klubben.


Braunschweig
Tyskland 2. Bundesliga































