Luk

Tjekkiet var tæt på tage tre point mod Belgien

| International | 1 kommentar

I slutningen af kampen var Tjekkiet af flere omgange tæt på at tage sejren mod Belgien, men et meget underholdende opgør sluttede med 1-1 i gruppe E.

Både Tjekkiet og Belgien fik en god start på deres VM-kvalifikation i midtugen. I onsdags smadrede tjekkerne sagesløse Estland med hele 6-2, mens Belgien slog Wales med 3-1.

Derfor var det gruppe E's to tophold som lørdag aften mødtes på Sinobo stadion i Prag.

Opgørets første chance stod Napoli-stjernen Dries Mertens for. På kanten af feltet prøvede han at krølle bolden over i det lange hjørne, men forsøget gik ikke stykke over Tomas Vacliks mål.

Tjekkiet bidrog til den livlige start på kampen, da Michael Krmencik smadrede bolden på stolpen efter et kvarter.

Det var ikke fordi, at Belgien havde et stort overtag i kampen, men på skud fra både Leander Dendoncker og Kevin de Bruyne var det kun fremragende aktioner af Vaclik, som sørgede for det stod 0-0 ved pausen.

Der var ikke spillet mange minutter af anden halvleg, inden at Tjekkiet kom i fornt. Lukas Provod tog et par gode træk, inden han på kanten af feltet hamrede bolden i kassen til 1-0.

Føringen varede dog ikke længe, for viste formstærke Romelu Lukaku sin klasse. Angriberen modtog bolden i dybden af De Bruyne. Herefter gjorde han en tjekkisk forsvarsspiller rundtosset, inden han satte bolden i kassen til 1-1.

I slutminutterne pressede Tjekkiet på. Først hamrede Jan Boril et skud på overliggeren, hvorefter Lukas Masopust i overtiden var tæt på en scoring tæt under mål, men Thibaut Courtois leverede en god redning.

Dermed sluttede kampen 1-1, hvilket ikke ændrer på, at de to hold fortsat topper gruppe E med fire point hver.

Andetsteds skuffede Slovakiet stort i gruppe H, da de kun spillede 2-2 på hjemmebane mod Malta.


Af Theis Fischer Brandt

1 kommentar

læderkuglen 22:43          
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober