Luk

Tjekkisk triumf stoppede Englands stime

| EM | 7 kommentarer
Tjekkisk triumf stoppede Englands stime
Foto: Getty Images

Indtil fem minutter før tid stod der uafgjort, men så dukkede Zdenek Ondrasek op og sikrede Tjekkiet en 2-1-sejr over England i EM-kvalifikationen.

England havde gjort rent bord i de første fire kampe i EM-kvalifikationen og toppede derfor gruppe A inden fredagens udekamp mod Tjekkiet.

Her fik Chelsea-kometen Mason Mount sin første startplads på det engelske landshold, og startdebuten skulle starte fremragende.

Allerede i det fjerde minut skaffede Raheem Sterling nemlig et straffespark, og så kunne Harry Kane stensikkert sparke England på 1-0 tidligt i kampen.

Tjekkiet skulle dog lynhurtigt få svaret igen på den hurtige scoring fra gæsterne.

Efter ni minutter dukkede Jakub Brabec nemlig op bagest i feltet og dirigerede bolden ind bag Jordan Pickford til 1-1.

Tjekkiet var nærgående igen efter 25 minutter, men indlægget fra Jakub Jankto havde ingen adresse.

Trods et par løse chancer blev der ikke scoret yderligere i de første 45 minutter, og derfor gik de to hold til pause med 1-1 på måltavlen.

Lukas Masopust, der begik det tidlige straffespark, var tæt på at gøre skaden god igen efter en time, men Pickford diskede op med en flot redning i det engelske mål.

England skabte et par chancer, og Harry Kane var nærgående i kampens afslutning.

Fem minutter før tid var det i stedet Tjekkiet, der sikrede sig sejren, da Zdenek Ondrasek stod helt fri midt i feltet og sendte 2-1-målet i kassen.

Resultatet betyder, at Tjekkiet og England er på en delt førsteplads i gruppe A med 12 point hver.

I fredagens anden kamp i gruppe A spillede Montenegro og Bulgarien, der begge har udspillet deres rolle i forhold til at kvalificere sig til EM, 0-0.


Af Martin Schmidt

7 kommentarer

MartinHerold 00:05          
Unfair at en sejr til tjekkerne giver pointdeling.
madin 00:16          
Har England ikke et bedre alternativ til midtbanen end Henderson?
Socialistens 07:21          
Efter skabelonen.
Lad os dele, men vi, Tjekkiet, tager det hele ...
proege 07:26          
Henderson er undervurderet af h til, og nej de har ikke bedre end anføreren for Champions league vinderne, og førerholdet i ligaen :)
FRC 08:14          
Henderson er undervurderet af h til, og nej de har ikke bedre end anføreren for Champions league vinderne, og førerholdet i ligaen :)
Jamen, god morgen til dig da :)

Men træls at Tjekkerne ikke får det fulde antal point..........Kom nu lidt Bold.dk, det kan gøres bedre
madin 09:17          
proege:

Hvad er det der får dig til at mene han er undervurderet? Er udmærket godt klar over Henderson er anfører for Liverpool, men skal siges jeg har set en del af Liverpools kampe, her har Henderson bestemt ikke spillet specielt godt. Skal siges jeg ikke så kampen igår, så kan ikke udtale mig ud fra den, men tænker der må være en grund til han flere gange er røget på bænken for Liverpool.
Hr. Objektiv 19:01          
Henderson er på ingen måde undervurderet. Men endnu en gang skal en Liverpool fan trækkes ud af sit fantasiland... "Championsleague vinder" - ja for han var skyld i deres succes... kappa
Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober