LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

TK stopper australsk eventyr og vender hjem

| International | 12 kommentarer
TK stopper australsk eventyr og vender hjem
Foto: Getty Images
Thomas Kristensen vender tilbage til Danmark, når hans kontrakt med sin australske klub udløber til sommer. Han er åben for både Superliga og 1. division, siger han til tipsbladet.dk.

Den tidligere FC Nordsjælland- og FC København-spiller Thomas Kristensen vender af familiære årsager hjem til Danmark, når hans kontrakt med australske Brisbane Roar udløber til sommer.

Dermed er Kristensen, der har syv A-landskampe i bogen, også åben for et skifte til dansk fodbold, hvad enten det er Superliga eller 1. division, siger han i et interview med tipsbladet.dk, hvor han fortæller, at han brænder for at fortsætte karrieren.

- Om det bliver Superliga eller 1. division, det må tiden jo vise. Jeg føler stadig, jeg har meget fodbold tilbage i mig, siger han til tipsbladet.dk.

- Jeg kan godt mærke, jeg ikke er 25 år længere, men jeg deltager i hver eneste træning og bliver ikke sparet, fordi jeg har været forskånet for skader i min karriere. 

Thomas Kristensen bliver i denne uge 36 år gammel, men det hindrer ham ikke i sit spil, der aldrig har været præget af en synderlig fart.

- Jeg har aldrig været specielt hurtig, så jeg har næsten ikke kunnet blive langsommere af at blive ældre. Jeg er afhænigig af at tænke hurtigt, siger han til tipsbladet.dk.

Tipsbladet.dk skriver, at Thomas Kristensen ikke har noget på plads med fremtiden - det klarer han, når han engang er hjemme i Danmark. Den tidligere Superliga-spiller har også planer om at tage en træneruddannelse gennem DBU.

Thomas Kristensen har gennem tiden noteret sig for 211 Superliga-kampe.

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Jonas Dalgård
Lørdag 20. april