LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

To danskere bejler til dødboldene i Hartford

| USL Pro League | 0 kommentarer
To danskere bejler til dødboldene i Hartford
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Infoboks

Se FC København - Bordeaux 

Stream live på Eurosport Player 

 

Advertisement
Philip Rasmussen er klar til at byde sin unge landsmand Mads Jørgensen op til dans omkring dødboldene i Hartford Athletic, og den rutinerede midtbanespiller melder sig tilbage på toppen efter en længere skadespause.

Midtbanespilleren Philip Rasmussen sad ude i anden halvdel af 2017 med en alvorlig knæskade, der også satte sit præg på starten af danskerens 2018-sæson i Oklahoma.

Men den tidligere Lyngby-spiller kom siden stærkt tilbage og etablerede sig som profil på USL-holdet, der spillede sig op efter en katastrofestart, men ikke nåede med i playoff.

Nu skifter den tidligere Lyngby-spiller så til Jimmy Nielsens Hartford Atheltic, og han møder op i god stand.

- Jeg fandt tilbage til mit gamle jeg i løbet af 2018 efter en lang og sej kamp. Jeg blev også ramt af en følgeskade i låret, da jeg kom tilbage.

- Det føltes lidt som om, at jeg fik en forstærkning i hver kamp, men det viste sig at være en nerve, der sad i klemme. Det kostede mig sæsonens første ti kampe, men derefter kom jeg fornuftigt tilbage, synes jeg, siger Rasmussen til bold.dk.

Dansk kamp om dødboldene
29-årige Rasmussen bliver holdkammerat med blandt andre Sebastian Dalgaard, der også har erfaring fra USL. Men også den 20-årige Mads Jørgensen og Nikolaj Lyngø, der kommer til fra henholdsvis Marienlyst og Jammerbugt.

- Det er fedt, at de tager skridtet i så ung en alder og får de oplevelser og erfaringer, der følger med, så tidligt i deres karrierer. De kommer formentligt til at skulle gennem en tilvænningsperiode - det var jeg i hvert fald - hvor de især skal vænne sig til den meget fysiske stil og alt løbearbejdet.

- Det er mange dygtige atleter i USL, men personligt synes jeg så til gengæld også, at vi som danskere og europæere nok er lidt bedre skolet taktisk, siger Rasmussen om sine unge landsmænd.

Philip Rasmussen sparkede dødbolde i Oklahoma, og han er klar til at byde specialisten Mads Jørgensen op til dans.

- Jeg kender ikke selv Mads, men jeg kan jo høre på alle, at han har et rigtigt godt spark, og det er fedt. Så må vi til træning finde ud af, hvad vi gør. Hvem bolden ligger bedst til i de forskellige situationer, hvem der er bedst i feltet og så videre, siger Rasmussen.

Philip Rasmussen lavede fire mål og tre assists i sine 26 kampe for Oklahoma i 2018.

mikael@bold.dk

Se FC København - Bordeaux  Stream live på Eurosport Player   
Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 13. december
Onsdag 12. december