Luk

To gange Frederik C. på pletten for AB

| 2. division | 2 kommentarer

AB kunne gå på juleferie med en 2-0-sejr over Aarhus Fremad i 2. division, hvor det var Frederik Ellegaard Christensen og Frederik Rasmus Christensen, der kom på tavlen.

AB skulle hjemme i Gladsaxe for sidste gang i kamp i 2021, da Aarhus Fremad kom på besøg i 2. division, hvor begge mandskaber kæmper for at holde fast i top seks.

Inden kampen lå de nemlig henholdsvis nummer seks og fem i rækken med samme antal point, og dermed ville en sejr lune godt i begge lejre.

Det var dog hjemmeholdet fra AB, som kom bedst ud til opgøret, og det gav straks pote, da de fik tilkendt et straffespark efter blot syv minutter.

Her var det Frederik Ellegaard Christensen, som fik ansvaret fra pletten, og han kunne uden problemer sende bolden ind i netmaskerne til en 1-0-føring til værterne fra Gladsaxe.

Det blev dog endnu bedre for hjemmeholdet i anden halvleg, hvor de endnu en gang fik ram på gæsterne fra Aarhus. 

Denne gang var det en anden Frederik Christensen fra AB, der til mellemnavn hedder Rasmus, som kom på måltavlen, da han efter 62 minutter sendte bolden over stregen til 2-0.

Det endte med at blive kampens sidste scoring, og dermed kunne AB gå på juleferie med tre point i bagagen efter 2-0-sejren over Aarhus Fremad.

Topholdet fra Næstved Boldklub var også i kamp søndag, hvor de formåede at slå Brabrand med en smal sejr, da de vandt 1-0. De topper nu 2. division med fire point ned til Hillerød.


Af Raymund Nelausen
Søndag 23. januar
Lørdag 22. januar