Luk

To hjørnespark: Vildt hattrick af League 1-back

| League 1 | 2 kommentarer
To hjørnespark: Vildt hattrick af League 1-back
Foto: Getty Images

Infoboks

Lincoln City - Oxford
League 1 (21/09)
bet365 2,15 3,40 3,30
NordicBet 2,26 3,40 3,05
Oddset 2,20 3,35 3,05

Joe Jacobson har fået 2-0-målet i Wycombe Wanderers' sejr over Lincoln lørdag. Dermed kan backen juble over et hattrick bestående af to hjørnespark og et frispark.

Joe Jacobson er forholdsvis målfarlig af en back at være, men lørdag den 7. september bliver formentlig ikke en dag, Wycombe Wanderers-spilleren kommer til at glemme.

Den 32-årige waliser noterede sig nemlig her for sæsonscoring nummer to, tre og fire i 3-1-sejren over Lincoln City. Han måtte dog vente indtil mandag med for alvor at fejre sit hattrick.

I første omgang blev scoring nummer to nemlig noteret som et selvmål, men det er netop blevet afgjort, at Joe Jacobson også krediteres for den scoring.

Backens hattrick bliver kun mere imponerende af, at to af målene faldt direkte på hjørnespark, mens 1-0-kassen blev sparket ind på direkte frispark.

Hjørnesparkene var intet tilfælde for Joe Jacobson, som også to gange i den seneste sæson scorede direkte på et hjørnespark.

- Jeg trænede på det hele ugen, og jeg var forfærdelig. Jeg kunne ikke komme i nærheden af at score. Jeg er ikke sikker på, at gutterne er så glade, når de løber i feltet, og jeg bare sparker på mål, siger han til BBC.

Mon ikke holdkammeraterne accepterer det, når det kaster to scoringer og tre point af sig.

3-1-sejren bringer Wycombe Wanderers op på førstepladsen i League 1 med 15 point efter syv kampe.


Af Jonas Sand

2 kommentarer

LillaPhoenix 15:06          
Ja.
Selvom han endte som indskifter hos Wimbledon, er jeg lidt ærgerlig over vi slap ham i sin tid.
Klubben har manglet en sådan type i flere år nu.

Og ja.
Hans vægt er ret høj.
Kan fx nævne at 442oons har lavet en video, hvor Akinfenwa agerer wrecking ball, mens Simon Mignolet agerer Miley Cyrus.
Inspireret af FA Cup kampen i 2016 - eller også var det 2015...
Onsdag 18. september
Tirsdag 17. september