Luk

To mål af legendesøn bag Gladbach-comeback

| Bundesliga | 0 kommentarer

På to mål af Marcus Thuram vendte Borussia Mönchengladbach søndag 0-1 til 2-1 i hjemmekampen mod Düsseldorf i Bundesligaen.

Borussia Mönchengladbach kunne søndag hægte sig på topstriden i Bundesligaen, der hvor man kvalificerer sig til Europa, hvis de kunne lave tre point i hjemmekampen mod Fortuna Düsseldorf.

Det var dog gæsterne, der kom bedst ud, og efter seks minutter kunne Nuhu Kasim stige op og heade bolden kraftfuldt ind bag Yann Sommer til 1-0 for Düsseldorf.

Hjemmeholdet havde en smule mere boldbesiddelse end gæsterne, men begge hold skabt et væld af chancer.

Vi skulle dog hen til et kvarter før tid, før det næste mål faldt.

Stefan Lainer fandt Marcus Thuram i feltet med en lang aflevering, og sønnen af Lilian Thuram (som spillede blandt andre 142 landskampe for Frankrig) bragede kuglen fladt i mål til 1-1.

Kort før tid kunne den 22-årige Thuram også sætte sejrsmålet til 2-1 på tavlen, da han efter en lang række riposter - og et længere VAR-gennemsyn - blev noteret for en scoring fra nær hold.

Med de tre point hopper Gladbach op på femtepladsen i Bundesligaen, mens Marcus Thuram kunne notere sig for sin første to Bundesliga-træffere siden skiftet fra Guingamp i sommer.


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 14. oktober