Luk

To nederlag i træk: Kirkeskov efterlyser held

| Ekstraklasa | 0 kommentarer
To nederlag i træk: Kirkeskov efterlyser held
Foto: Getty Images

Infoboks

Wisla Krakow - Piast Gliwice
Ekstraklasa (18/10)
bet365 2,87 3,10 2,50
NordicBet 2,70 3,35 2,40
Oddset 2,65 3,30 2,40

Mikkel Kirkeskov mener, at Piast Gliwice har manglet noget held i de seneste par kampe, hvor det er endt med nederlag.

Piast Gliwice er forsvarende mester i Polen, men klubben har hidtil i den nye sæson ikke imponeret.

Lige nu er Mikkel Kirkeskov og holdkammeraterne nede på niendepladsen efter to nederlag i træk.

- Det er svært at sige, hvad vi mangler, for vi spiller godt. Vi har ikke været så heldige i de seneste kampe. Vi skal arbejde hårdt for pointene, siger Kirkeskov til sin klubs hjemmeside.

- Vi skal give endnu mere, og hver eneste kamp er meget vigtig, hvis vi vil blive i toppen af tabellen. Jeg er sikker på, at hårdt arbejde vil holde os blandt de bedste hold, siger Kirkeskov.

Sommeren har budt på farvel til mange profiler, mens nye er kommet til.

- Der er meget, der har ændret sig. Når der kommer nye spillere, skal vi have tid til at lære hinanden at kende på banen. Der skal gå noget tid, men jeg synes, vi gør det godt, og vi vil snart se effekterne af vores arbejde.

- Jeg er sikker på, at vi i de kommende kampe får de point, der skal til, for at vi kan kravle længere op i tabellen, siger Kirkeskov.

Piast Gliwice skal møde oprykkerne fra Rakow i den næste kamp.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober