Luk

To Pavlovic-scoringer i vild APOEL-nedtur

| Europa League | 10 kommentarer

Den tidligere FCK'er Andrija Pavlovic scorede to gange, da APOEL Nicosia tabte 4-3 til Dudelange fra Luxembourg. De var ellers kommet foran med 3-2 på fem minutter efter at have været bagud med 2-0.

Cypriotiske APOEL Nicosia havde torsdag aften besøg af Dudelange fra Luxembourg, da de to mandskaber tog hul på deres Europa League-kampagne.

Og det skulle blive et særdeles seværdigt opgør, der indledte gruppe A.

Scoringer af Danel Sinani og Antoine Bernier sørgede for en 2-0-føring til Dudelange efter 51 minutters spil, men så trådte en tidligere FCK-angriber i karakter.

Andrija Pavlovic scorede to gange inden for fem minutter, og da holdkammeraten Tomas De Vincenti også udnyttede sit straffesparksforsøg, førte de cypriotiske værter pludselig med 3-2 efter tre scoringer mellem det 54. og 58. minut.

Opgøret var dog langt fra ovre, og Dudelange-spillerne var ikke slået mentalt af cyprioternes comeback.

To scoringer af henholdsvis Dominik Stolz Danel Sinani sørgede for endnu et vildt comeback i kampen, da Dudelange mellem det 72. og 82. minut vendte opgøret på hovedet på ny.

I sidste ende kunne gæsterne fra Luxembourg trække sig sejrrigt ud af opgøret efter en vild kamp, der bød på to comebacks og endte med en 4-3-sejr til Dudelange.


Af Daniel Laursen
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober