To spillere prøvetræner med Skjold
2003-07-07 15:44:07
Foto:

To spillere prøvetræner med Skjold

Claus Jørgensen fra Køge og Kristoffer Wichmann fra HIK træner fra i dag med Skjold i håbet om at få kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Begge spillere står uden kontrakt, og det er baggrunden for, at de nu starter på en prøvetræning hos 1. divisionsholdet Skjold. Claus Jørgensen havde en meget uheldig sidste sæson. Allerede i Køges femte kamp mod OB fik Claus Jørgensen en korsbåndskade, og han nåede ikke at komme tilbage på Køges SAS Liga-hold.
Nu skal Skjold se, om den 31-årige spiller er kommet sig helt over sin skade.

Også Kristoffer Wichmann, der i sidste sæson spillede for HIK træner med Skjold. HIK rykkede ned i 2. division, og han vil gerne fortsætte med at spille i den næstbedste række. Den 22-årige spiller var i marts på et træningsophold i Juventus, hvor hans onkel Jens Bangsbo var assistenttræner, og han har også været på et ophold hos AB, uden at det dog udløste en kontrakt.

- Nu skal de stille og roligt træne med Skjold, så Lars Højer (Skjolds træner red.) kan vurdere dem. Så vil jeg i slutningen af ugen tage kontakt til træneren og drøfte situationen, siger spillernes agent Sonny Kovacs til bold.dk.

Annonce
Annonce
Annonce