Luk

To spillere savner fortsat løn fra Vendsyssel

| NordicBet Liga | 5 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - Vendsyssel FF
NordicBet Liga (25/07)
bet365 2,00 3,40 3,75

Fabian Ehmann og Muhammed Cham Saracevic mener fortsat, at de har løn til gode hos Vendsyssel, hvilket de har fortalt Spillerforeningen via brev. 

2021 har været ganske tumultarisk hos Vendsyssel. 

Alligevel virkede det til, at der atter var ro på tingene, da Jacob Andersen købte klubben fri af Core Sports Capital. 

Forinden var gået en periode, hvor spillerne ikke havde modtaget løn og rygter om, at de forhenværende ejere var løbet med kassen florerede. 

Men kaosset i klubben er ikke helt overstået. I hvert påstår Fabian Ehmann og Muhammed Cham Saracevic, at de fortsat har løn til gode for juni. 

Det har de via deres agenter gjort opmærksom på overfor Spillerforeningen, men det får de ikke meget held med, hvis man spørger nuværende Vendsyssel-ejer Jacob Andersen.

- Det har absolut intet på sig - og er endnu et forsøg på en smædekampagne fra CSC's (Core Sports Capital, red.) side af. Jeg står med lønsedlerne her, og jeg kan se, at alt er kørt, fuldstændig som det skal. 

- Da vi overtog, gjorde vi endda spillerne opmærksomme på, at de skulle give os besked, hvis pengene ikke gik ind, siger Jacob Andersen til TV2 Nord. 

Begge spillere har forladt klubben efter den forgangne sæson, da deres kontrakt henholdsvis udløb og lejeaftalen ophørte.

Jacob Andersen har endnu ikke hørt fra Spillerforeningen.  


Af Andreas Roesen
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli