Luk

Tonali med ros til Zlatan: Vi har brug for ham

| Serie A | 3 kommentarer

Infoboks

AC Milans Sandro Tonali er glad for, at Zlatan Ibrahimovic er hans holdkammerat i Milano-klubben, da svenskeren giver en ubeskrivelig stimulans til holdet, fortæller Tonali.

Sandro Tonali er op til den kommende sæson permanent skiftet til AC Milan, da han er blevet købt fri af sin kontrakt med Brescia. 

Den talentfulde spiller er derfor fortsat holdkammerat med Zlatan Ibrahimovic, og det er Tonali meget begejstret for, da svenskeren er med til at motivere Milan-spillerne.

Det fortæller Tonali i et interview med Gazetta dello Sport.

- At spille sammen med Ibra giver en ubeskrivelig stimulans til holdet. Han holder dig i gang, selv når han ikke spiller. Han gør det også, selv når han ikke træner med.

- Ibrahimovic er altid til stede. Han ved, at vi har brug for ham, men han har også brug for os, så vi er næsten som en helhed, udtaler Sandro Tonali til Gazetta dello Sport.

AC Milan indleder deres Serie A-sæson den 23. august, når de skal møde Mikkel Damsgaard og resten af Sampdoria-mandskabet.


Af Raymund Nelausen
Fredag 23. juli