Luk

Top fem: Silkeborg opjusterer forventninger

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Silkeborg
Superligaen Grundspil (31/10)
Bet25 3,00 3,30 2,35
bet365 2,87 3,25 2,30

Silkeborg er sikker på at ende i top fem i Superligaen efter 11 runder, og derfor opjusterer selskabet bag klubben nu forventningerne til årets resultat.

Silkeborg har spillet 11 kampe af Superliga-sæsonen, og da det søndag blev til 4-1 over FC Nordsjælland sikrede Silkeborg, at klubben i hvert fald ender som nummer minimum fem, når 11. runde er ovre.

11. runde markerer udbetalingen af TV-penge til klubberne, og derfor har selskabet bag Silkeborg IF nu opjusteret sine forventninger til årets resultat fra 0 til 10 millioner kroner mod et tidligere forventet resultat på mellem minus 5 og plus 5 millioner kroner.

- Særligt de sportslige resultater, målt på de første 11 spillerunder, samt ophøret af restriktioner som følge af COVID-19, gør at selskabets resultatforventning i indeværende regnskabsår opjusteres, lyder det i meddelelsen fra Silkeborg IF Invest A/S.

Silkeborg kan i denne runde overhales af Randers FC, hvis kronjyderne får point mod Brøndby IF klokken 18.00.


Af Jonas Dalgård
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober