LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Topbrag i Torino: Juve kan bryde vild rekord

| Serie A | 3 kommentarer
Topbrag i Torino: Juve kan bryde vild rekord
Foto: Getty Images

Infoboks

Inter - PSV Eindhoven
Champions League gruppe B (11/12)
bet365 1,40 5,00 9,00
NordicBet 1,41 5,20 8,40
Oddset 1,38 4,90 8,00
YouBet 1,33 5,65 9,00

Se Premier League, Superliga og Europa League  

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Inter har muligheden for at stikke en kæp i Juventus' hjul, men Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne virker ustoppelige, og statistikken taler for en zebrastribet sejr i fredagens Derby d'Italia.

Med sin 3-0-sejr hos Fiorentina senest udbyggede Juventus sin rekord for den bedste sæsonstart nogensinde i Serie A.

40 point - 13 sejre og en uafgjort - efter 14 runder er aldrig tidligere blevet matchet, og holder Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne farten, slår de også med en pæn margin pointrekorden fra 2013/14-sæsonen, hvor Juventus under Antonio Contes ledelse hentede 102 point efter 38 kampe.

Næste skridt mod milepælen og det ottende italienske mesterskab i træk er fredag aften, hvor Juventus har besøg af Inter i det klassiske Derby d'Italia.

Juventus har de økonomiske muskler
Inter har efter en suveræn stime fra midten af september og frem mistet lidt af pusten med blandt andet et 4-1-nederlag hos Atalanta og senest to smidte føringer i 2-2-kampen mod Roma.

Det har efterladt Inter på tredjepladsen med hele 11 point op til Juventus.

- Der er et stort hul i toppen, og de dårlige nyheder er, at det bliver meget svært at fange dem.

- Den gode nyhed er, at denne kamp er det første skridt mod det, og det er stadig i vores egne hænder, siger Inter-træner Luciano Spalletti ifølge football-italia.net om kampen mod førerholdet, der via sin suverænitet i de seneste år kun har styrket sine økonomiske muskler i forhold til Inter og de andre bejlere:

- Juventus køber hver sæson spillere, der gør en forskel. For tre år siden, da jeg var i Roma, købte de Pjanic, der var vores bedste spiller sammen med De Rossi.

- I sommer hentede de Joao Cancelo, der hos os var en af ligaens bedste backs, og de hentede en storspiller som Cristiano Ronaldo, der har en mentalitet, som ikke er mulig at beskrive med ord, siger Inter-træneren.

Juventus-træner Massimiliano Allegri afviser samtidigt bestemt, at Serie A allerede er afgjort.

- Vi skal stadig møde Inter to gange og Napoli en gang, og i de tre kampe er det muligt for dem at hente ni point på os. Ligesom vi kan udbygge hullet. Der er stadig mange kampe endnu, siger Allegri.

Statistikken siger Juventus
Statistikken taler dog ikke for en overraskelse. Det er således seks år siden, at Inter senest vandt over Juventus i Torino, og de har blot hentet én sejr i de seneste 11 indbyrdes ligaopgør mod Juventus' seks sejre og fire remiser.

Inter må fredag desuden undvære sin belgiske midtbanemotor Radja Nainggolan, der plejer en skade, mens Juventus på sin centrale midtbane har uruguayaneren Rodrigo Bentancur tvivlsom, ligesom Alex Sandro og Sami Khedira definitivt er ude.

Derudover forventes mandskaberne at stille op i stærkest mulige opstillinger, selv om der venter Champions League-opgaver i den kommende midtuge.

Her har Inter mest på spil i gruppe B, hvor de kæmper med Tottenham om andenpladsen. Juventus er videre, men spiller for at fastholde sin førsteplads i gruppe H.

mikael@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond
Tirsdag 11. december
Mandag 10. december