LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Tordendrøn var ikke nok for Thorups tropper

| 1. Division A | 0 kommentarer
Tordendrøn var ikke nok for Thorups tropper
Foto: Getty Images

Birger Verstraete scorede et fremragende langskudsmål, men det rakte ikke til point for Jess Thorup og Gent, der tabte 1-2 til Standard Liege.

Gent med Jess Thorup i spidsen sikrede sig akkurat en plads i det belgiske mesterskabsspil, men i første runde af det blev det til et 0-3-nederlag til Club Brügge.

Onsdag aften skulle Thorups tropper i aktion for anden gang i mesterskabsspillet, da der ventede en hjemmekamp mod Standard Liege.

Den danske cheftræner havde Alexander Sørloth i angrebet fra start, men det var gæsterne fra Standard Liege, der kom først på tavlen.

I første halvlegs sidste minut steg Renaud Emond til vejrs og headede et frispark i kassen, og så kunne gæsterne gå til pause foran 1-0.

Standard Liege holdt dog ikke føringen langt ind i anden halvleg, for efter bare 45 sekunder tordnede Birger Verstraete til bolden fra kanten af feltet, og så stod der 1-1.

Det lignende længe, at 1-1 ville blive kampens resultat, men i sidste minut stak gæsterne af med det hele, da Razvan Marin gjorde det til 2-1 på straffespark.

Derfor måtte Jess Thorup indkassere andet nederlag i træk i mesterskabsspillet, og Gent er derfor fortsat på sjettepladsen.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 24. maj
Torsdag 23. maj