Luk

Tottenham sikrede EL-avancement i målfest

| Europa League | 10 kommentarer

Tottenham var bagud mod Mads Emil Madsens LASK Linz, men endte alligevel med point, der samtidig sikrede englænderne Europa League-avancement.

Mads Emil Madsen var med fra start, da LASK Linz skulle tage point fra Tottenham, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at blive i årets udgave af Europa League.

Det var da også østrigerne, der tog første stik, da Michorl sendte et langskud af sted, som Joe Hart i Tottenham-målet kun lige kunne få fingerspidserne på.

Desværre for den tidligere engelske landsholdsmålmand og Tottenham var det ikke nok til at afværge føringsmålet.

I første halvlegs overtid skulle det dog blive 1-1, da Gareth Bale kunne score på et straffespark, som blev tildelt englænderne efter en parade med armen fra en østrigsk forsvarer.

Joe Hart var bedre placeret, da Reinhold Ranftl blev spillet i dybden, kort efter at anden halvleg var blevet fløjtet i gang.

Her kunne Hart nemlig gribe fint ind og afværge chancen.

Ti minutter inde i halvlegen sendte Ndombele Heung-Min Son i dybden med en perfekt tempereret aflevering, og den var der ingen andre end Son, der kunne løbe op.

Efter et par træk kunne sydkoreaneren til sidst spark bolden i mål 2-1 for Tottenham.

Mod slut skulle det blive spændende, da først Eggestein udlignede til 2-2 for østrigerne, inden Dele Alli med fem minutter igen scorede til 3-2 på straffe. Til allersidst lykkedes det dog for LASK Linz at snuppe et point, da Karamoko udlignede i overtiden.

Inden opgøret var det kun LASK Linz, der kunne blande sig i avancementet i gruppe J, men det bliver altså Tottenham og Antwerpen, der får æren af det, da Tottenham er bedre end østrigerne indbyrdes, og fordi belgierne vandt deres kamp.

Gruppefinale en realitet

Antwerpen viste også i deres kamp, at de fortjener avancement, da de fik bugt med Ludogorets, der stadig står uden point i turneringen.

Sejren kom i hus ved mål af Hongla, Benson og De Laet, selvom Despodov undervejs bragte noget spænding ind i det opgør.

Dermed er der lagt op til en regulær gruppefinale, når Tottenham og Antwerpen mødes i sidste gruppeopgør.


Af Christian Ambæk

10 kommentarer

lilywhite 20:51          
Joe Hart er godt nok ringe.
Nogen der har et gæt på, hvorfor Mourinho mener, han er bedre end Gazzaniga?

LASK dummede sig og gav dommeren muligheden for at dømme to halvtynde straffespark mod dem.
Ellers havde vi sgu tabt.
Pete2 21:05          
Elendig spillet kamp og virkelig dårlig forsvar fra vores side. 2 drop af Hart gør at man allerede nu tvivler på ham. Dårlig kamp af Bale med mange boldtab og en friløber ham nemt kunne have scoret på som bliver pisset væk.
Nå 1 point og vi er videre - det er naturligvis positivt
mikkelcp 21:07          
Joe Hart er homegrown og så er han rigtigt god til at råbe alt hvad han kan
lilywhite 21:11          
Joe Hart er homegrown og så er han rigtigt god til at råbe alt hvad han kan
Så lad ham da sidde på bænken og skrige sine lunger ud, det bliver han vel ikke mindre homegrown af.
Stagger Lee 21:17          
Kan se at Mads Emil spillede hele kampen, hvordan gjorde han det?
Lezcano 21:20          
Endnu én til samlingen, som nu gør det til 5 ud af 5 elendige indsatser i EL gruppen.
Det er helt vildt så ringe vi har spillet i alle kampene.
Fint vi er videre, men hvis ikke der sker noget ret alvorligt, så bliver vi losset ud i første knock-out runde
Azza 22:47          
Alle 5? Bobob. Anwerp var pinligt og i dag var dårligt. De andre var cruise control hvor man ikke havde behov for at gøre mere.
Tirsdag 19. januar