LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Tottenhams Son blev helten mod Leicester

| Premier League | 13 kommentarer
Tottenhams Son blev helten mod Leicester
Foto: Getty Images
Heung-Min Son scorede et mål og lagde op til et, da Tottenham lørdag aften vandt 2-0 over Leicester i Premier League.

Tottenham-manager Mauricio Pochettino havde valgt at spare flere profiler, da Spurs lørdag aften krydsede klinger med Leicester i Premier League.

Det betød, at Christian Eriksen og Harry Kane begge tog plads på bænken fra kampens start, og her fra kunne de se en chancefattig første halvleg.

Begge mandskaber havde svært ved at spille sig frem til store chancer, og det lå i luften, at der skulle noget ekstraordinært til, før dødvandet blev brudt.

I første halvlegs sidste momenter faldt kampens første scoring, da Heung-Min Son tæskede til kuglen fra kanten af feltet og krøllede den forbi en chanceløs Kasper Schmeichel i Leicester-målet.

Kort inde i anden halvleg var Dele Alli tæt på at udbygge gæsternes føring, men Schmeichel leverede en fin parade på afslutningen.

Dele Alli skulle dog passere Schmeichel godt ti minutter senere, da han headede et perfekt indlæg fra Son i kassen ved bagstolpen. 2-0 til Tottenham efter knap en times spil.

Midtvejs i anden halvleg blev Christian Eriksen skiftet på banen, men Tottenham var ikke tvunget til at søge en tredje scoring.

I stedet kørte Spurs sikkert sejren i hus, og de tre point betyder, at Tottenham er tilbage på tredjepladsen i Premier League, mens Leicester er nier.

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

13 kommentarer

LH6000 22:39          
Må indrømme at fraværet af Kane og Eriksen på et stadion hvor vi pånær en enkel kamp i 2017, har haft det svært de senere år, gjorde mig lidt bekymret inden kampen.

Men hold da op en professionel indsats, hvor der bare var klasseforskel. Pånær de første 20 minutter, hvor det var meget rodet, sad vi total på det og holdt Leicester fra alt. Fin moral at komme tilbage fra Arsenal kampen som var en enlig svale og vise at det ikke tog selvtilliden ud af os, med de sidste to kampe.

Bring on Barca!

Hvem var kommentatoren på 6´eren der ikke var Bischoff. Værste og mest pinlige præstation i en kommentatorbox nogensinde. Vi har åbenbart fået en ny spiller der hedder Sjung Sjing Sjong.
Jesper1977 22:46          
Syntes mere og mere det ligner andet end et spørgsmål om at spare Eriksen..
LH6000 22:51          
Så lægger du vidst for meget i det. Vi har en vigtig kamp på camp nou om 3 dage.
Pantic 22:58          
Utrolig ringe første halvleg, med to hold der havde meget travlt med at spille rundt i forsvaret og tilbage til keeperen. I sidste ende handlede det om hvem der havde klassespillerne, og der kom Leicester på andenpladsen.
mikkelcp 22:59          
Sæsonens vigtigste og sværeste kamp venter om tre dage. At Kane og Eriksen bliver sparet, er ikke et spørgsmål om noget som helst andet, end at de måske er de to vigtigste og værdsatte spillere vi har.
Flev7 09:08          
Er enig med Jesper. Synes Eriksens rolle bliver gradvist mindre- udfaset måske- Og at P. bare venter på at Lucas, Lamela og de andre kan klare opgaven. Om det er fordi Eriksen er faldet i statur eller ved at blive solgt er kun gæt herfra.
filthat 09:44          
Eriksen er lige kommet tilbage fra en skade og der er en ekstremt vigtig kamp mindre efter 70 timer efter Leicester kampen.

Er det så skide svært at forstå at man sparer de vigtigste spillere?
Onsdag 24. april
Tirsdag 23. april