Luk

Træner kvitter svensk klub efter tre timer

| Superettan | 3 kommentarer

Infoboks

Trelleborgs FF - AFC Eskilstuna
Superettan (26/10)
Oddset 1,77 3,70 3,90
bet365 1,85 3,40 4,33

Den russiske cheftræner Dmitri Cheryshev stoppede i den svenske Superettan-klub Eskilstuna tre timer efter sin præsentation.

Tre timer.

Så kort tid nåede den svenske Superettan-klub AFC Eskilstuna at have den russiske cheftræner Dmitri Cheryshev ansat.

Klubben præsenterede tirsdag den 52-årige russer, men tre timer senere forlod han posten igen, tilsyneladende fordi han ville foretage for mange ændringer på holdet.

- Dmitri ville foretage en hel del ændringer, og efter træningen indså han, at det ville gøre mere skade end nytte for holdet i den nuværende situation, siger Eskilstuna-formand Alex Ryssholm ifølge Fotbollskanalen.

- Han mente, at han ikke havde tid til at foretage disse ændringer, og at det var bedre, at spillerne fortsatte i samme setup som før, da der kun er ti kampe tilbage.

Dmitri Cheryshev, der er far til Denis Cheryshev, har tidligere været assistent i Sevilla og træner i Mordovia og Nizhny Novgorod i hjemlandet.

Nu bliver tøjlerne i Eskilstuna igen givet videre til sportschef Jawal Al Jebori der har været midlertidig træner, siden klubben i juni fyrede Özcan Melkemichel.

 


Af Sara Margren
Mandag 25. oktober