Luk

Trænerforening: Tung belastning på Henrik P.

| Eliteserien | 0 kommentarer

Infoboks

Racismesagen er en stor belastning for Strømsgodset-træner Henrik Pedersen, lyder det fra den norske trænerforening. Danskeren får advokathjælp i sagen.

Den danske Strømsgodset-træner Henrik Pedersen er havnet i en sag om racisme-anklager, og historien er blevet temmelig stor i Norge.

43-årige Pedersen får derfor juridisk hjælp af advokat Erik Flågan, ligesom den norske trænerforening har stillet sig til rådigheden i sagen.

Direktør i trænerforeningen, Teddy Moen, fortæller, at sagen er en stor belastning for Henrik Pedersen, især på grund af det store mediefokus.

- Denne sag har været en tung belastning for Henrik. Det gør hans job vanskeligt, men han er utrolig professionel og ivrig efter at gøre et godt stykke arbejde, siger han til VG.

- Det er hans fokus. Men man kan ikke lægge skjul på, at det er en stor belastning for ham og hans familie.

- Det er stressende at blive beskyldt for racisme, men når der også er så stor medieopmærksomhed, bliver byrden ekstra stor. Men Henrik er ved godt mod og hænger i, og han er meget professionel.

Seneste melding i historien er, at Strømsgodset-spillerne kræver Henrik Pedersen fyret. Læs det og et overblik over sagen her.


Af Sara Margren
Mandag 19. april