Javier Mascherano vender hjem til Argentina efter nytår, når han skifter fra kinesiske Hebei China Fortune til Estudiantes de La Plata.
Javier Mascherano har været vidt omkring i sin fodboldkarriere, men nu vender den 35-årige midtbanespiller snuden hjemad.
Mascherano har spillet i den kinesiske klub Hebei China Fortune siden 2018, hvor han skiftede efter otte år i FC Barcelona.
Efter 14 år som professionel i udlandet går turen nu tilbage til Argentina og Estudiantes de La Plata.
Det skriver klubben på sin Twitter-konto, hvor det ligeledes fortælles, at klubpræsident Juan Sebastian Veron har indgået aftalen med Mascherano over en middag i Beijing.
Mascherano nåede at spille 52 kampe for Hebei China Fortune, men skal fremover tørne ud i den argentinske Primera Division, hvor Estudiantes indtager en øjeblikkelig syvendeplads.
— Estudiantes de La Plata (@EdelpOficial) November 23, 2019
1 kommentar