International -Transfertid: Cardiff lejer angriber i Everton
2019-01-16 19:27:49
Foto: Getty Images

Transfertid: Cardiff lejer angriber i Everton

Her finder du dagens udgave af bold.dk's nye rygteoverblik.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Transfertid er bold.dk's nye transferrygte-univers.

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at give dig det bedste og mest kvalificerede overblik over januars transferrygter fra medier og journalister, som, vi vurderer, er troværdige

West Ham vil hente Maxi Gomez
West Ham er angiveligt på vej til at sælge Marko Arnautovic til kinesisk fodbold, og hvis det falder på plads, vil klubben ifølge Sky Sports have Maxi Gomez i Celta Vigo. London-klubben har spurgt på en pris, som indtil videre er for høj.

Cardiff snupper Niasse i Everton
Ifølge Sky Sports får Cardiff lov at leje Everton-angriber Oumar Niasse. Cardiff-direktør Ken Choo har bekræftet over for mediet, at Niasse skal igennem et lægetjæk hos waliserne.

Cardiff tæt på Nantes-spiller
Cardiff har travlt denne onsdag, hvor klubben også meldes meget tæt på at hente Nantes-spilleren Emiliano Sala. Ifølge mediet vil det koste Cardiff 150 millioner kroner at hente angriberen.

Bournemouth tæt på Brentford-profil
Bournemouth er ifølge Sky Sports tæt på at erhverve Brentfords midtstopper Chris Mepham. The Cherries var ifølge samme medie ude efter forsvareren både sidste vinter og i sommer. Nu skriver mediet, at parterne er tæt på at nå til enighed om stopperen, der har spillet 22 kampe i Championship i denne sæson.

Tyrkisk stortalent tæt på Stuttgart
Den 18-årige Galatasaray-forsvarer Ozan Kabak bliver af tyrkiske medier meldt på vej til VfB Stuttgart for en pris på 90 millioner kroner. Ifølge den tyske fodboldavis Kicker er skiftet endnu ikke sikkert, omend det angiveligt skulle være tæt på. Kabak har spillet fast i Galatasarays forsvar i den sæson, hvor det er blevet til 13 ligakampe og fire Champions League-kampe. Det har åbnet øjnene for Kabaks kvaliteter hos en lang række europæiske storklubber.

Mario Balotelli tæt på Marseille
Mario Balotelli har længe været rygtet væk fra Nice, og nu skriver Sky Sport Italia, at angriberen er tæt på at gennemføre et skifte til Marseille. Prisen ligger ifølge mediet på 15 millioner kroner for angriberen, der har udløb med Nice til sommer. Handlen skulle ifølge mediet blive offentliggjort inden for et par timer.

Vejle tæt på Fiorentina-keeper
Vejle Boldklub er ifølge hjemmesiden alfredopedulla.com, som sædvanligvis er ganske velorienteret, tæt på at hente den 21-årige polak Bartlomiej Dragowski i Fiorentina på en lejeaftale frem til sommer. Dragowski har spillet en lang række ungdomslandskampe for Polen. Den unge polak er dog i Serie A-klubben blevet overhalet indenom af det 19-årige franske stortalent Alban Lafont, der kom til Fiorentina i sommeren 2018 og straks kaprede posten som førstemålmand.  

Chelsea vil have Cech tilbage
Arsenals Petr Cech meddelte tirsdag, at han stopper sin aktive karriere til sommer, og avisen Times skriver nu, at Chelsea står klar med et job som enten træner eller ambassadør til den 36-årige tjekke, der spillede 494 kampe for de blå i perioden fra 2004 til 2015.

Hammers vil have Celta-uruguayaner
Ifølge den lokale radiostation Radio Vigo er West Ham igen ude efter Celta Vigos angriber Maxi Gomez. 22-årige Gomez kan dermed blive afløseren for Marko Arnautovic, som kan være på vej til kinesisk fodbold. West Ham var også ude efter Gomez i sommer. 

James-beslutning udskydes
Bayern München ved endnu ikke, om klubben vil gøre brug af købsoptionen på James Rodriguez, der er på leje fra Real Madrid. Klubben vil afvente den sidste del af sæsonen, før der træffes en beslutning, siger sportsdirektør Hasan Salihamidzic til Sport Bild.

Læs tirsdagens 'Transfertid' HER.

Sådan dækker vi transferrygter:
På bold.dk går vi meget op i, at vi ikke fylder vores læsere med røverhistorier, og derfor gør vi os umage, når vi vurderer og beslutter, hvilke transferrygter der skal ende som nyheder på bold.dk.

Vi skriver derfor kun historier, som, ifølge vores vurdering, er de mest troværdige - primært fra de allermest troværdige medier og journalister fra ind- og udland.

Vi vurderer fra gang til gang, hvorvidt historien kan være sand ud fra blandt andet rygtets detaljeringsgrad, og vi vil, i det omfang det er muligt, selv forsøge at få be- eller afkræftet rygtet.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce