Luk

Transfertid: Lazio dropper dyr Chelsea-back

| International | 15 kommentarer

Infoboks

Getafe - Celta Vigo
La Liga (25/10)
Oddset 2,70 2,95 2,95
bet365 2,75 2,90 2,87

Her finder du dagens udgave af bold.dk's nye rygteoverblik.

Transfertid er bold.dk's nye transferrygte-univers.

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at give dig det bedste og mest kvalificerede overblik over januars transferrygter fra medier og journalister, som, vi vurderer, er troværdige.

Lazio opgiver Chelseas Davide Zappacosta
Ifølge flere medier har Lazio jagtet Chelsea-backen Davide Zappacosta, men Corriere dello Sport skriver nu, at Chelsea kræver 17 millioner euro svarende til knap 130 millioner kroner for den 26-årige italiener, hvilket angiveligt afskrækker Lazio nu og her. 

Everton vil byde 340 millioner for Batshuayi
Premier League-klubben Everton er på angriberjagt, og ifølge The Sun skulle de være klar til at betale knap 340 millioner kroner for Chelseas Michy Batshuayi, der netop er vendt hjem fra et afbrudt lejeophold i Valencia. Et lån af belgieren kan også komme på tale, skriver avisen.

Newcastle vil hente Defrel i Roma
Ifølge italienske Tuttomercato er Newcastle klar til at hente Gregoire Defrel i Roma for omkring 110 millioner kroner. Den 27-årige angriber er for tiden udlejet til Sampdoria, men Newcastle vil altså angiveligt forsøge at hente ham til Premier League.

PSG overvejer tidligere Superliga-profil
Paris SG har Dortmunds Julian Wiegl højest på sin ønskeliste, men Zenits argentiner Leandro Paredes og den tidligere FC Nordsjælland-profil Stanislav Lobotka fra Celta er alternativer til tyskeren, erfarer ESPN.

Watford byder på sydkoreaner
Premier League-klubben Watford har budt på den 22-årige sydkoreanske landsholdsspiller Kim Min-Jae, bekræfter forsvarspillerens klub Jeonbuk Motors; 'Kim kender til Watfords tilbud, og han forhandler med dem gennem sine egne folk, da han er væk til Asian Cup', siger Jeonbuk-direktør Baek Seung-Kwon til SPOTV.

Atletico Madrid åbner for salg af Gelson Martins
Portugisiske Gelson Martins har ikke slået igennem for Atletico Madrid, og derfor skulle den spanske klub nu være klar til at sende ham videre i dette vindue, skriver Marca. Monaco meldes interesserede i den 23-årige kantspiller.

Marko Pjaca fortsætter i Fiorentina
Flere klubber - blandt andre Genoa - er blevet meldt interesserede Juventus' Marko Pjaca, der i øjeblikket er udlånt til Fiorentina, men klubberne kan godt trække følehornene til sig. Kroatens agent slår nemlig fast, at den 23-årige midtbanespiller hverken vender hjem til Juventus denne vinter eller skifter til andre klubber, han bliver i Fiorentina.

Genk-stjerne på vej til Tyskland
Gladbach er ifølge Bild ude efter Genks 24-årige kantspiller Leonardo Trossard, der har imponeret stort i denne sæson med blandt andet 10 ligamål og syv mål i Europa League. Han er udset som afløser for landsmanden Thorgan Hazard, som Bild melder klar for Dortmund til sommer.

Malcom overvejer Kina
Brasilianske Malcom har været helt ude af kamptruppen i de seneste par kampe i Barcelona, og ifølge Marca overvejer det 21-årige indkøb nu at smutte. Kinesiske Guangzhou Evergrande er angiveligt interesserede, og skal ifølge Marca op med mindst 225 millioner kroner.

Napoli-træner er vild med Lozano
Napoli-træner Carlo Ancelotti erkender i et interview med Corriere dello Sport, at han har et godt øje til Cagliaris Nicolo Barella og især PSV's Hirving Lozano, men for nu er Ancelotti tilfreds med sin eksisterende trup. 

BEKRÆFTET: Liverpool binder Alexander-Arnold
Liverpool er tæt på at lukke en ny femårig aftale med den 20-årige engelske landsholdsspiller Trent Alexander-Arnold, skriver både lokalavisen Liverpool Echo og BBC.

Monaco vil have Fellaini
Thierry Henry og Monaco er ude med snøren efter Manchester Uniteds midtbanespiller Marouane Fellani, skriver franske RMC Sport. Fellaini har flere gange været helt ude af kamptruppen under Ole Gunnar Solskjær, og Monaco ønsker at leje belgieren.

West Ham ikke ude efter Wilson
West Ham er blevet sat i forbindelse med Bournemouths landsholdsaktuelle Callum Wilson, men Hammers-manager Manuel Pellegrini afviser; 'Han er en rigtig god angriber, men rygterne er ikke sande. Vi har de spillere, som vi skal have', siger Pellegrini ifølge Sky Sports.

Salcedo tager hjem til Mexico
Frankfurts 25-årige stopperprofil Carlos Salcedo tager hjem til Mexico og topklubben Tigres, skriver ESPN. Salcedo har udover et par skadesperioder været fast mand i Bundesliga-klubben og var i sommer med til at slå Bayern München i DFB-pokalfinalen, ligesom han blev nomineret til årets hold.

Læs fredagens transfertid HER.

Sådan dækker vi transferrygter:
På bold.dk går vi meget op i, at vi ikke fylder vores læsere med røverhistorier, og derfor gør vi os umage, når vi vurderer og beslutter, hvilke transferrygter der skal ende som nyheder på bold.dk.

Vi skriver derfor kun historier, som, ifølge vores vurdering, er de mest troværdige - primært fra de allermest troværdige medier og journalister fra ind- og udland.

Vi vurderer fra gang til gang, hvorvidt historien kan være sand ud fra blandt andet rygtets detaljeringsgrad, og vi vil, i det omfang det er muligt, selv forsøge at få be- eller afkræftet rygtet.


Af Mikael Blond
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober