Transfertid er bold.dk's nye transferrygte-univers.
Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at give dig det bedste og mest kvalificerede overblik over januars transferrygter fra medier og journalister, som, vi vurderer, er troværdige.
Ryan Babel til Fulham på lejekontrakt
Den hollandske avis De Telegraaf skriver, at Ryan Babel udlejes fra tyrkiske Besiktas til Premier League-klubben Fulham. Babel kommer til klubben på en seks måneder lang lejekontrakt og har lægetjek på tirsdag.
Marko Arnautovics fremtid afgøres i de kommende dage
West Ham-manager Manuel Pellegrini håber på, at klubben og den østrigske stjerne Marko Arnautovic kan blive enige om en salgsaftale, som alle er tilfredse med. Manageren fortæller til Sky Sports, at Arnautovics fremtid afgøres i de kommende dage.
Inter vil sikre fremtiden med brasiliansk keeper
Inter Milan har øjensynligt set sig varme på den 18-årige Cruzeiro-målmand Gabriel Brazao. Klubben vil hente den unge keeper på en aftale, der involverer et lejeophold, skriver Sky Sport Italia. Cruzeiro har overfor mediet bekræftet, at klubben har modtaget et bud fra et unavngivet italiensk hold.
Leeds forhandler om Casilla
Kiko Casilla er nede som tredjevalg til målmandsposten i Real Madrid, og efter næsten tre et halvt år med reservestatus er spanieren nu på vej til Championship-topholdet Leeds. De to klubber forsøger at nå frem til en aftale, skriver Sky Sports.
Henry bejler til Batshuayi
Monaco-træner Thierry Henry har netop hentet Cesc Fabregas i Chelsea, og Henry melder sig nu også i kapløbet om Michy Batshuayi. Henry kalder over for L'Equipe Batshuayi en interessant mulighed.
Chelsea tæt på flere Fabregas-afløsere
Chelsea har landet aftaler med Zenits Leandro Paredes og Cagliaris eftertragtede midtbanestrateg Nicolo Barella, men ifølge The Daily Telegraph har London-klubben svært ved at beslutte sig for, hvem af de to der skal erstatte Cesc Fabregas.
Gattuso vil holde på Higuain
Milan-træner Gennaro Gattuso nærer håb om, at Gonzalo Higuain bliver. Den argentinske angriber har været meldt kraftigt på vej til Chelsea, men til Sky Italia udtaler Gattuso, at han stadig regner med den argentinske angriber.
Juve-back på vej til Bologna
Kun de sidste detaljer mangler at falde på plads, før venstrebacken Leonardo Spinazzola bytter bænken i Juventus med Bologna for resten af sæsonen. Ifølge Sky Italia mangler kun Juventus-boss Massimiliano Allegri at sige god for lejeaftalen.
Sådan dækker vi transferrygter:
På bold.dk går vi meget op i, at vi ikke fylder vores læsere med røverhistorier, og derfor gør vi os umage, når vi vurderer og beslutter, hvilke transferrygter der skal ende som nyheder på bold.dk.
Vi skriver derfor kun historier, som, ifølge vores vurdering, er de mest troværdige - primært fra de allermest troværdige medier og journalister fra ind- og udland.
Vi vurderer fra gang til gang, hvorvidt historien kan være sand ud fra blandt andet rygtets detaljeringsgrad, og vi vil, i det omfang det er muligt, selv forsøge at få be- eller afkræftet rygtet.



Cruzeiro
Zenit
Chelsea
Fulham
Leeds
West Ham
Real Madrid
Cagliari
AC Milan
Inter
Bologna
Juventus
Premier League
Championship
Serie A
Premier League
La Liga































